Hos dagligvarekæden Lidl bliver minimering af Covid-19 smitterisikoen taget seriøst. Vi følger myndighedernes anbefalinger. Flere gange dagligt bliver Covid-19 procedurer gennemgået i kædens 133 danske butikker. Her undersøges det blandt andet om krav til udskiftning af luft, ekstra rengøring og tilgængelighed af håndsprit til kunder og medarbejdere er overholdt.
Sammen med Lidl Danmark har den anerkendte certificerings- og rådgivningsvirksomhed Bureau Veritas udviklet og implementeret en række strikse procedurer til at mindske risikoen for corona-smitte i deres butikker. Det omfattende arbejde giver nu Lidl den første ”Safeguard”-certificering hos en dansk dagligvarekæde, som et bevis på systematisk håndtering af corona-retningslinjerne.
- Håndspritdispensere ved ind- og udgang
Vi opfordrer vores kunder til at følge myndighedernes anbefalinger i forhold til at forebygge smitte samt at benytte de håndspritdispensere, der er opsat ved ind- og udgang i vores butikker.
- Hyppig afspritning og rengøring af butikkerne
Overalt i vores butikker tager vi alle anbefalede forholdsregler for at sikre optimal hygiejne ved ekstra hyppig rengøring og afspritning af berøringsflader. Lidl har fået tildelt Bureua Veritas’ SafeGuard-certificering den 4. december 2020 og vil have information om dette tilgængelig i alle butikker fra januar 2021.
- Håndsprit til kassemedarbejdere
Alle medarbejdere følger myndighedernes anbefalinger omkring hygiejne herunder hyppig håndvask og afspritning.
- ”Hold afstand”-skilte på gulvene
Klistermærker på gulvene i vores butikker med en til to meters mellemrum for at hjælpe alle i butikken med at holde den anbefalede afstand til hinanden. Klistermærkerne sætter vi der, hvor tætheden af kunder som regel er størst i butikken. Vi har store butikker og brede gangarealer.
- Plexiglas-afskærmning foran vores kassemedarbejdere
Vores medarbejdere ved kassen sidder bag plexiglas for at mindske risikoen for smitte mellem kunder og kassemedarbejdere mest mulig.
- Skiltning med Sundhedsstyrelsens retningslinjer for god hygiejne
Sundhedsstyrelsens anbefalinger til at beskytte sig selv og andre hænger i alle butikker.
Mundbind / visir
Fra d. 29. oktober trådte nye retningslinjer i kraft, og du skal derfor huske mundbind eller visir, når du handler i vores butikker, så vi sammen kan mindske smitten. Der er dog nogle grupper, der ikke kan eller skal bruge mundbind, og som derfor er undtaget fra anbefalingerne om brug af mundbind i det offentlige rum.
Der er varer nok
I Lidl har vi en stor, professionel organisation bag os. Vi er velforberedt på en ekstraordinær situation som denne, og vores kunder kan være trygge ved, at vi ikke løber tør for varer.
Vores forsyningskæde er intakt takket være vores hårdtarbejdende leverandører og producenter. Vores dygtige butiksmedarbejdere sørger for, at der er friske varer på hylderne i vores butikker.
Fødevaresikkerhed
Information fra Fødevarestyrelsen:
”Intet tyder på, at coronavirus smitter gennem maden, men via dråber fra host og nys fra smittede personer – så hold en god hygiejne.”
Find mere information og få svar på de hyppigste spørgsmål angående fødevaresikkerhed og Covid-19 hér
Åbningstider
Samtlige 133 Lidl-butikker i Danmark holder åbent i samme tidsrum som normalt.
Læs mere hér