Det gælder også den danske griseproduktion. Så selvom langt størstedelen af kødet, vi sælger i vores butikker, kommer fra danske avlere, så er vi ikke isoleret fra effekten af soja i vores leverandørkæde. Danmark er faktisk verdens 13. største importør af sojabønner, og vi forbruger omkring 1,7 millioner ton fodersoja om året.
De negative effekter forbundet med sojaproduktionen er endnu ikke så bredt kendt og forstået som f.eks. ved plastik eller madspild. Det er ikke desto mindre en global udfordring på næsten samme niveau. Kernen i problemet er, at sojaproduktion bidrager til afskovning, og det ødelægger dyr, insekter og oprindelige folks leveområder.
Det har negative konsekvenser for biodiversitet, CO2-udledninger, vandforsyning og lokale levevilkår. Man regner med, at mellem 10 og 20 % af udledningen af alle drivhusgasser er forbundet med afskovning.
Samtidig stiger forbruget af kød, mejeriprodukter og æg i hele verden pga. velstandsstigninger, og afledt heraf stiger produktionen af soja. Bare siden år 2000 er den fordoblet globalt.
Sidste brik i dilemmaet er, at soja samtidig er en afgrøde, som bidrager signifikant til økonomien i lande som Brasilien, Paraguay og Argentina – og er sojabøndernes eneste indtægtsgrundlag.