Vores sortiment bliver løbende udviklet i takt med vores kunders efterspørgsel og nye muligheder i markedet. Vi har et stort udvalg af friskt frugt og grønt, kød, økologi, internationale delikatesser samt lækre måltider som er nemme at tilberede i en travl hverdag. Vi håber vores brede udvalg inspirerer og lever op til dine behov.

Kvalitet

Vores butikker forsynes hver dag med friske leverancer, så vores kunder hver eneste dag tilbydes friske varer af høj kvalitet, derfor har vi fokus på kvalitetssikring af vores varer - fra de ankommer til vores lagre og  til de ligger ude i butikkerne.

Butikkerne får leveret friske forsyninger af fersk kød, fisk og frugt og grønt hver dag. En stor del af disse leverancer er danske produkter fra leverandører, som vi har et tæt samarbejde med. Det sikrer friske danske produkter og mindre transport. Varerne kontrolleres løbende fra når vi modtager dem på lagrene og  til de ude i butikkerne.

Personalet i butikkerne kontrollerer hver dag temperatur og holdbarhedsdatoer. I butikken har vi en friskhedsansvarlig, der hver eneste time følger op på vores frugt & grønt afdeling, og kontrollerer at friskheden og kvaliteten lever op til vores krav.

Korrekt temperatur under transport er altafgørende for fødevaresikkerheden og kvaliteten. Temperaturafhængige fødevarer bliver under transporten kontrolleret i alle led, lige fra producent til lager og fra lager til butik, dette kalder vi kølekæden. Vi er meget opmærksomme på, at kølekæden ikke bliver brudt dvs. at varer, der skal på køl og frost, ikke på noget tidspunkt opbevares ved en temperatur der overstiger den tilladte temperatur.

Vores produkter udvikles kontinuerligt i samarbejde med vores leverandører og producenter. Vi tjekker løbende indholdet og kvaliteten af vores fødevarer og udfører mikrobiologiske, kemiske, fysiske og sensoriske tests på uafhængige og ansete laboratorier og institutter. Derudover følger vi i butikkerne hver dag et fast skema og egenkontrolprogram , der sikrer at kvalitet, rengøring og hygiejneforhold altid er i orden.

Vi tester løbende vores produkter for forskellige indholdsstoffer, så vi sikrer at koncentration og indhold både lever op til lovgivningen, vores krav og næringsdeklarationen på produktet.

Vi stiller bl.a. store krav til vores frugt og grønt. F.eks. foretager vi stikprøvekontrol af forekomsten af pesticider, hvor vi generelt stiller strengere krav end EU lovgivningen. Vores interne retningslinjer lyder, at mængden af pesticidrester skal ligge 2/3 under lovens fastsatte maksimalt tilladte. 

Ligeledes har vi indført en sporbarhedsetiket, således at produkterne altid kan spores tilbage til producenten.

Hos Lidl er vores kunders sikkerhed og tilfredshed det allervigtigste. Derfor skal værktøjet til handymanden være i orden og legetøjet til familiens yngste være ufarligt: Når det drejer sig om kvaliteten af vore produkter, går vi ikke på kompromis. For at sikre dette bliver vores produkter testet igen og igen: Længe før den reelle produktion starter, sættes materialerne, designet og forarbejdningen under lup. Alt skal leve op til ikke alene lovgivningens, men også Lidl's kvalitetskrav. Først når alt lever op til vore standarder, sættes produktionen i gang. Under produktionen bliver der løbende kvalitetstestet, og når produkterne er færdigproduceret, bliver de udsat for forskellige belastninger, så vi er sikre på, at de varer, vi sælger, er som de skal være. Derfor kan du stole på vores gode kvalitet.

Med Lidl’s kvalitetskontrol garanterer vi varens sikkerhed, holdbarhed, funktionsdygtighed og brugervenlighed.

Uafhængige Testinstitutter
Sideløbende med vores egen kvalitetskontrol gennemfører uafhængige, velrenommerede testinstitutter yderligere kvalitetstests. Resultatet er talrige test- og kvalitetsmærkninger til Lidl's produkter.

Sko og lædervarer
Vi lægger stor vægt på, at du hele dagen føler dig godt tilpas i dine sko fra Lidl. Derfor beder vi eksperter fra test- og forskningsinstituttet PFI om at teste pasform, materialeforenelighed, skadelige stoffer og forarbejdning. Når det drejer sig om dit velbefindende, tester vi hellere en gang for meget end en gang for lidt. PFI er et internationalt anerkendt test- og forskningsinstitut, der med sin mærkning garanterer kvalitet og pasform.

Tøj og boligtekstiler
BIONICH FINISH® ECO er udviklet med naturen som forbillede – "Learning from nature". En papirtynd, krystallinsk struktur beskytter tøjet mod vand og snavs. BIONICH FINISH® ECO beskytter mennesker og natur.

Fordele:
- Fluorfri
- Stærkt vandafvisende
- Afvisende over for vådt snavs
- Fri for formaldehyd og paraffin
- Vaskebestandig med booster-systemer
- Tåler Laundry-Air-Dry (LAD)
- Giver blødhed
- Fremmer opkradsning
- Forbedrede syegenskaber
- Velegnet til alle slags tøjfibre
- Energibesparende applikationer

Vær godt klædt på!
Tøj fra Lidl skal passe både dig og din hud. Allerede ved stofvalget undersøger vores kvalitetskontrol, om stoffet er hudvenligt og uden skadelige stoffer. Derudover gennemgår det velrenommerede Bureau Veritas vores tøj og boligtekstiler og gennemfører forskellige tests for skadelige kemiske stoffer, ligesom visse produkter også testes af det ansete testinstitut Hohenstein Institute. Testene på hhv. Bureau Veritas og Hohenstein Institute sikrer, at alle tekstilvarer opfylder vores høje kvalitetskrav.

Elektriske husholdningsapparater og værktøjer
Ved elektriske apparater kommer der hos Lidl kun en sikkerhedsstandard på tale: den højeste. Elektricitet skal man ikke spøge med! Derfor lader vi, sideløbende med vor egen strenge kvalitetskontrol, elektriske husholdningsapparater og værktøj teste hos TÜV SÜD - det er dobbelt sikkerhed, som du kan stole på. Det gennemprøvede TÜV SÜD sikrer dig artikler af høj kvalitet, der er testet og afprøvet for skadelige stoffer.

Værksted og have
Der er altid noget at lave i huset eller i haven. For at klare disse opgaver på professionel vis, skal du bruge værktøj med høj sikkerhed og af høj kvalitet. Derfor gennemgår alt vores værktøj samt alle vore haveredskaber en test, som udføres af eksperter fra testinstituttet VPA og fra certificeringsorganisationen SGS. Det giver den højeste sikkerhed, som du kan stole på. VPA er et uafhængigt testinstitut, som bl.a. tester værktøjer samt skrue- og haveredskaber.

Møbler, boligtilbehør og husholdningsartikler
Det er vores opgave at teste og dokumentere kvaliteten, så du kan føle dig veltilpas i dit eget hjem. Derfor får vi vores møbler, boligtilbehør og husholdningsartikler testet af uafhængige eksperter fra LGA og SGS sideløbende med vor egen, strenge kvalitetskontrol. Disse test- og kvalitetsmærkninger betyder, at du vil få glæde af artiklerne i længere tid. LGA QualiTest GmbH er et datterselskab af TÜV Rheinland. Mærket står for en mere sikker kvalitet.

Legetøj
Vi gør alt for, at børn kan lege sikkert. Vi skal passe specielt godt på de yngste. Derfor får Lidl testet sit legetøj af uafhængige eksperter hos LGA. En ekstra kvalitetskontrol, som gør legen sikker - først og fremmest for dine børn.

ASC

WWF har sammen med en lang række interessenter været med i udviklingen af den globale frivillige miljømærkning ASC (Aquaculture Stewardship Council), som sætter standarder for miljømæssigt og socialt ansvarligt opdræt af fisk og skaldyr.

Når akvakultur foregår ansvarligt, kan det være en af de mest bæredygtige måder at producere kødprotein, ikke mindst når man arbejder med at minimere de negative indvirkninger på miljøet. Det hjælper certificeringsordningen ASC til. 

ASC’s arbejde indebærer bl.a. standarder der hjælper til at beskytte økosystemer og biodiversitet, kontrollere brugen af antibiotika og kemikalier, forebygge sygdom mellem fisk og sørge for at vandet har den rette kvalitet.

Læs mere om ASC her

Astma-allergi mærket

Allergimærket Den Blå Krans er et internationalt allergimærke, som er velkendt hos de danske forbrugere. Mærket blev grundlagt i Danmark i 1980’erne af patientforeningen Astma-Allergi Danmark. En patientforening, som arbejder for at gøre hverdagen lettere for folk med allergi, høfeber, astma og eksem.

Produkter med allergimærkningen findes i mere end 60 lande og på flere end 1.200 produkter i Danmark. Mærkningen findes på produkter inden for kategorierne plejeprodukter, make-up, bleer og maling og gør det lettere for dig som forbruger at vælge produkter uden fx parfume eller andre indholdsstoffer som man ved har en risiko for at give hudallergi.

Læs mere om Astma-allergi mærket her

Bedre Dyrevelfærd

Dyrevelfærdsmærket er din garanti for, at grisene, køerne og slagtekyllingerne har haft bedre forhold end grise, køer og slagtekyllinger fra traditionel produktion.

Kontrollen med Dyrevelfærdsmærket er statsgodkendt.

Dyrevelfærdsmærket viser dig, hvor meget mere dyrevelfærd dyrene får, når du vælger kød med dyrevelfærdsmærkets 1, 2 eller 3 hjerter. ​​​​​​​Jo flere udfyldte hjerter, jo bedre dyrevelfærd. 1 grønt hjerte betyder at dyrevelfærden er højere end dansk lovgivning, og der er yderligere krav til staldforholdene såsom mere plads og kortere transporttid til slagtning. Derudover er kyllingerne af en langsommere voksende race, grisene halekuperes ikke, og der er et krav om tid mellem ko og kalv. Ved 2 hjerter har dyrene endnu mere plads, bedre staldforhold og et udeareal at færdes på. Er et produkt mærket med alle 3 hjerter, er dyrevelfærden endnu bedre med endnu mere plads og større udeareal til dyrene.

Kun dyrevelfærdsmærkede kyllinger i Lidl

Siden marts 2020 har det ikke været muligt at købe konventionelle, ferske kyllinger i vores 131 butikker i Danmark. Vi har valgt at starte, hvor vi kan gøre den største forskel nemlig med de ferske kyllinger, som er dem vi sælger absolut flest af. Vi er stolte af at kunne tage et afgørende skridt for at forbedre dyrevelfærden, men initiativet betyder selvfølgelig ikke, at vi sætter os på hænderne. Vi kommer til at fortsætte med at undersøge, hvordan og med hvilke midler, det er muligt for os at optimere endnu mere på dyrevelfærden. Til det sparrer vi bl.a. med Anima og Dyrenes Beskyttelse.         

Læs mere om Dyrevelfærdsmærket her

Æg'te forskel - det betaler sig

Som den første discountkæde i Danmark fjernede vi i 2016 buræggene, og vi har nu udelukkende frilandsæg, skrabeæg og økologiske æg på hylderne i køledisken. Ud over at stoppe salget af buræg, har vi også valgt at udfase buræg i vores egne produkter, der findes i butikkerne - de såkaldte skjulte buræg.

Dansk Vegetarisk Forening

Dansk Vegetarisk Forenings mærkningsordning gør det nemmere for forbrugerne at finde de vegetariske og veganske produkter på hylderne. Der er krav om at produkterne ikke må være testet på dyr og alle ingredienserne fra dyr skal være økologiske.

Dansk Vegetarisk Forenings kravspecifikationer er udviklet på baggrund af internationale standarder fra European Vegetarian Union (EVU) samt deres kendskab til det vegetariske forbrugersegment i Danmark.

Læs mere om Dansk Vegetarisk Forenings mærkningsordning her

FSC

FSC er en international mærkningsordning for træ og træprodukter, herunder også papir. FSC står for Forest Stewardship Council.

Køber du produkter med et FSC-mærke på, så ved du, at træet kommer fra en FSC-skov. Det vil sige en skov, hvor man ikke må fælde mere træ, end skoven kan nå at reproducere (genskabe).

FSC er en sikkerhed for, at dyr og planteliv bliver beskyttet, og at de mennesker, der arbejder i skoven, er sikret uddannelse, sikkerhedsudstyr og ordentlig løn.

FSC bygger på 10 internationale principper og kriterier som gælder FSC-certificerede skove i hele verden. Derudover udvikler de nationale FSC-kontorer deres egne skovstandarder, der er tilpasset det enkelte lands specifikke omstændigheder, da skovene i de forskellige lande ikke er ens. 

Læs mere om FSC her

MSC

MSC-mærket er blåt med en hvid fisk, og du finder det på vildt fangede fisk, som er fanget bæredygtigt. Mærket kan altså ikke sidde på fisk, som er opdrættet i et hav- eller dambrug. 

MSC står for 'Marine Stewardship Council' og blev grundlagt i 1997 af Verdensnaturfonden (WWF) og den store, internationale fødevarevirksomhed Unilever.

Når det vurderes om et produkt lever op til MSC-standarden, kigges der på fiskebestandens sundhed, så det sikres at der er nok fisk tilbage i havet, til at fiskeriet kan fortsætte på ubestemt tid. Der kigges også på, hvordan fiskeriet påvirker miljøet, så man sikrer at andre arter og levesteder i økosystemet forbliver sunde. Derudover skal MSC-certificeret fiskeri overholde gældende love og kunne tilpasse sig ændrede miljøforhold.  

Læs mere om MSC her

UTZ

UTZ er en mærkningsordning, som du kan finde på følgende produkter: kaffe, te, kakao og hasselnødder.

UTZ har fokus på bæredygtighed, og ligger under den internationale non-profit-organisation Rainforest Alliance. Mærkningsordningen skaber bedre betingelser for bæredygtig produktion ved at uddanne og informere landmændene, så de kan forbedre deres produktion af ovenstående produkter.

UTZ er det største bæredygtighedsprogram på kaffe- og kakaoområdet i verden, og er at finde på mere end 18.000 produkter i 144 lande.

Læs mere om UTZ her

Vegansk eller vegetarisk (V-label)

V-label er en international anerkendt mærkningsordning for veganske og vegetariske produkter og tjenester. V-mærket findes i en vegetarisk og en vegansk udgave og stiller krav om, at produkterne er fri for kød og animalske biprodukter. For dig som forbrug er det en enkel og pålidelig vejledning til at hjælpe når du handler, så du ikke behøver at undersøge listen over ingredienser.

Læs mere V-label her

Ø-mærket

Det røde Ø-mærke med teksten ”Statskontrolleret økologisk” fortæller, at varen er økologisk. Ø-mærket kan sættes på økologiske fødevarer og visse andre økologiske produkter som fx hunde- og kattemad. Ø-mærket kan også sættes på udenlandske økologiske fødevarer, men det kræver, at påsætningen af mærket sker i Danmark under de danske myndigheders økologikontrol. Det er frivilligt at sætte Ø-mærket på varerne.

At en vare er økologisk produceret, betyder at der er taget mest muligt hensyn til både miljøet og dyrene hele vejen fra jord til bord. Det betyder bl.a., at der ikke er brugt sprøjtegift eller kunstgødning, og at dyrene er fodret med økologisk foder.

Fordelene ved økologisk produktion er bl.a. at biodiversiteten fremmes, da der omkring de ikke sprøjtede marker bliver et større dyreliv og flere forskellige planter. Derudover siver der ikke sprøjtegifte og kunstgødning ud i de nærliggende søer, åer eller ned i grundvandet, hvilket er godt for både fiskene og miljøet.  

EU-Blomsten

EU-Blomsten er det officielle europæiske miljømærke, hvilket betyder at det har myndighedernes opbakning. EU-Blomsten blev etableret af EU-Kommissionen i 1992 og i Danmark bakker Miljø- og Fødevareministeriet op om mærket. EU-Blomsten er et af Danmarks to officielle miljømærker. Mærket gør det enkelt for dig at vælge de miljømæssigt bedste produkter og serviceydelser.

Målet med miljømærket er at mindske den samlede miljøbelastning fra produktion og forbrug. Derfor ser mærket på hele produktets rejse og de miljøproblemer, der opstår undervejs – til gavn for mennesker, miljø og for jordens ressourcer.

Læs mere om EU-Blomsten her

Svanemærket

Svanemærket er et af Danmarks to officielle miljømærker. Mærket gør det enkelt for dig at vælge de miljømæssigt bedste produkter og serviceydelser. For at produktet kan svanemærkes, skal det leve op til nogle skrappe krav i faserne på hele produktets rejse. Kravene afhænger af, hvilket produkt der er tale om og kan fx være krav til, hvordan råvarerne er dyrket.

Målet med miljømærket er at mindske den samlede miljøbelastning fra produktion og forbrug. Derfor ser mærket på hele produktets rejse og de miljøproblemer, der opstår undervejs – til gavn for mennesker, miljø og for jordens ressourcer.

Læs mere om Svanemærket her

Fairtrade

Fairtrade-mærket er en international mærkningsordning, der arbejder for at udrydde fattigdom for de 1,7 millioner bønder og plantagearbejdere, der dyrker og producerer mere end 300 forskellige råvarer og er en del af Fairtrade-systemet.

Køber du en vare med Fairtrade-mærket på, har du givet de bønder og plantagearbejdere, der er med i ordningen, en fair pris for deres vare. Ud over en fair pris arbejder Fairtrade-ordningen også for, at varerne bliver produceret under ordentlige forhold, og at der bliver taget hensyn til miljøet. Derudover får bønder og plantagearbejdere midler fra Fairtrade-ordningen.

Helt konkret sørger Fairtrade for at der er forbud mod børnearbejde, at der er krav til sikkerhedsudstyr, at der er forbud mod brug af sundhedsskadelige sprøjtemidler og strikse krav til beskyttelse af lokalmiljø, vandløb og biodiversiteten i nærområdet.

Læs mere om Fairtrade her

Nøglehulsmærket

Nøglehulsmærket er et officielt ernæringsmærke, der gør det nemt for forbrugerne at vælge sundere fødevarer. Med Nøglehullet sparer vi på fedt, sukker og salt og får flere kostfibre og fuldkorn. Kig efter mærket på alle slags fødevarer fra kød, færdigretter og kornprodukter til frugt, grønt, fisk og fedtstof og alt det ind i mellem. Kun fødevarer, der bidrager til en sund og varieret kost, kan blive Nøglehulsmærket. Slik, is, sodavand og lignende varer kan derfor ikke blive mærket.

Rainforest Alliance

Rainforest Alliance-mærket er et internationalt, privat miljømærke. Mærket fortæller, at der, når varen bliver produceret, bliver taget hensyn til miljø og bæredygtighed. Det er dog ikke et økologi-mærke. Mærket sidder typisk på varer, der bliver produceret i regnskovsområder. Det kunne for eksempel være på bananer, kakao, chokolade, te og kaffe.

Rainforest Alliance-mærket har fokus på standarder inden for temaerne skov, klima, menneskerettigheder og arbejdsforhold. Standarderne hjælper til at undgå skovafrydning og bidrager dermed til at beskytte skovene og naturen. Skovene spiller en stor rolle for klimaet, da skovafrydning forværrer CO2 udledning og fører til global opvarmning. Standarderne er også med til at fremme menneskerettighederne, for dem der arbejder på landbrugene med fokus på fx at undgå børnearbejde, tvangsarbejde og ulighed.   

Mærket certificerer (godkender) også steder, der udbyder bæredygtig turisme. 

Læs mere om Rainforest Alliance-mærket her

Fairglobe

Som den eneste kæde i Danmark fører vi vores eget Fairtrade-mærke kaldet Fairglobe. Fairglobe arbejder ud fra de samme principper som Fairtrademærket. Når du køber varer mærket med Fairglobe og Fairtrade, er du med til at forbedre leve- og arbejdsforholdene for småbønder og plantageejere i Afrika, Asien og Syd- og Mellemamerika.

GOTS

GOTS står for Global Organic Textile Standard, og er den førende certificeringsstandard for økologiske fibre. GOTS sikrer høje sociale og miljømæssige kriterier for økologisk tekstilproduktion gennem hele forsyningskæden. Tekstiler der bærer GOTS-logoet, er lavet af mindst 95 % økologisk materiale.

Læs mere om GOTS her

EU's økologimærke

EU’s grønne økologimærke findes på økologiske varer, der er produceret og kontrolleret efter EU’s økologiforordning. Det har siden 2010 været obligatorisk at anvende EU’s økologilogo på mærkningen af økologiske fødevarer, der færdigpakkes indenfor EU. Mærket kan kun anvendes på produkter, når de indeholder mindst 95 % økologiske ingredienser, og der stilles yderligere strenge betingelser for de resterende 5 %.

I 2030 vil 25 % af EU’s landbrugsarealer blive dyrket økologisk understøttet af EU’s jord-til-bord-strategi.

Læs mere om EU’s økologimærke her

Fokusområder

De officielle Kostråd - godt for sundhed og klima

Indkøbspolitikker

   

HOLDNING OG MÅLSÆTNINGER

"I vores daglige virke påtager vi os økonomisk, socialt og miljømæssigt ansvar."

Vores ansvar over for mennesker, miljø og samfund er bl.a. formuleret i ovenstående forretningsprincip ligesom vi med vores motto: ”På vej mod i morgen” har fokus på udvikling af vores ansvarlige aktiviteter og et mere bæredygtigt sortiment. Med udgangspunkt i dette har vi udarbejdet en række manifester, som gør det muligt for forbrugerne at orientere sig om vores holdninger til bæredygtigt indkøb af: Kakao, kaffe, te, fisk og skaldyr, palmeolie, animalske produkter, blomster og planter samt cellulose.

Nedenfor kan du downloade og læse alle vores udarbejdede manifester.

Manifest: Human rights

Lidl Danmarks manifest for due diligence-politik for menneskerettigheder og miljøbeskyttelse