Vi forlænger samarbejdet med Hjernesagen

Vi har forlænget samarbejdet med Hjernesagen. Den nye samarbejdsaftale løber til 2024, og udover økonomisk støtte til Hjernesagen samt sponsorat af gavekort til konkurrencer m.m. skal perioden blandt andet bruges til at sætte fokus på forebyggelse.

"Vi har været meget glade for samarbejdet indtil nu. Det er klart, at vi i Hjernesagen lærer meget af at arbejde sammen med en stor, international koncern som Lidl. Vi har lavet mange fine projekter sammen – i forbindelse med rådgivning om fx energidrikke – men også omkring salg af motionsudstyr, pulsoximeter og blodtryksmålere. Det er alt sammen produkter, som kan hjælpe os med en sundere livsstil – og dermed forebygge stroke. Det giver rigtig god mening for Hjernesagen på den måde at få en platform til at nå ud med et vigtigt forebyggelsesbudskab til endnu flere danskere.", siger Hjernesagens landsformand Tue Byskov Bøtkjær.

Det forlængede samarbejde betyder, at man i de kommende to år fortsat vil kunne opleve, at vi vil sætte fokus på hjernen og forebyggelse af stroke. Derudover har vi fortsat fokus på at øge antallet af produkter med Nøglehulsmærket og samtidig fokusere på reduktion af salt og sukker i vores produkter. Hjernesagen byder ind med en betydelig faglig viden omkring livsstil og forebyggelse af stroke.

Lidl og Hjernesagen sætter fokus på sundhed

Lidl og Hjernesagen

Vidste du, at 12.000 danskere hvert år bliver ramt af en blodprop eller blødning i hjernen, og at halvdelen af de ramte får varige mén, mens en fjerdedel bliver helt afhængige af andres hjælp i hverdagen?1 Statistikken fra Hjernesagen taler sit tydelige sprog: Skader på hjernen skal tages alvorligt.

Hjernesagen understreger, at livsstil, herunder mad- og motionsvaner har betydning for helbredet og dermed risikoen for at blive ramt af en blodprop eller en blødning i hjernen. Men hvordan passer vi bedst på vores hjerner, og hvad skal vi være opmærksomme på, når det kommer til valget af fødevarer og vores madvaner? Det er blandt andet disse spørgsmål, som Hjernesagen vil rådgive os i, efter vi og Hjernesagen har indgået et treårigt samarbejde.

Vi vil øge antallet af produkter med Nøglehulsmærket og samtidig også fokusere mere på reduktion af salt og sukker i vores produkter. I den forbindelse vil Hjernesagen agere vores sundhedspartner, som vi kan sparre med i forhold til, hvad der er sundt for vores helbred og vores hjerne.

Om Hjernesagen

Hjernesagen

Hjernesagen er en privat, landsdækkende forening, der har til formål at sikre bedre vilkår for mennesker ramt af blodprop eller blødning i hjernen og deres pårørende, samt arbejder for at forebygge apopleksi og fremme sunde hjerner. Hjernesagen er en forening for alle med interesse for hjernen, og vores medlemskreds og støtter omfatter både mennesker med apopleksi, deres pårørende, fagfolk på apopleksiområdet og mennesker, som sympatiserer med sagen.

Læs mere om Hjernesagen her

Fakta om blodpropper og blødninger i hjernen

Hvad kan du gøre for at sænke risikoen for hjerneskader?

  • Pas på dit blodtryk – en sund livsstil forebygger forhøjet blodtryk
  • Spis mindre salt – brug krydderier i stedet for salt, og spis ikke for mange forarbejdede fødevarer
  • Dyrk motion – lidt motion er bedre end ingen motion
  • Undgå rygning – et rygestop kan nedsætte forhøjet blodtryk
  • Vær opmærksom på hjerteflimmer – vær opmærksom og reager på hjertebanken, åndenød og træthed
  • Begræns dit alkoholindtag – følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger
  • Pas på dit kolesteroltal – sænk dit kolesteroltal ved at skifte til en mere fedtfattig kost
På vej mod i morgen