TGTG

Too Good To Go

KAMPEN MOD MADSPILD

I november 2019 indgik vi som den første discountkæde et landsdækkende samarbejde med madspildsappen Too Good To Go. Sammen med Too Good To Go har vi i Lidl fokus på at reducere madspild og at gøre det enkelt for vores kunder at gøre det samme. Gennem Too Good To Go appen har du mulighed for at købe forskellige typer af ”lykkeposer”, som indeholder mad der er sorteret fra, men som er for godt til at smide ud. Når du køber en lykkepose, tager du dermed del i kampen mod madspild.

Vidste du forresten, at 23% af Danmarks madspild kommer fra detailhandlen og 36% sker hjemme hos forbrugerne?  [1]

Takket være vores kunder og indsatsen fra vores butikker, er mere end 250.000 lykkeposer med overskudsmad allerede blevet reddet. Det svarer til, at 200 ton overskudsmad har fundet vej til de danske hjem i stedet for at ende i skraldespanden.    

Tiltaget betyder altså, at vi kan reducere madspildet i vores butikker og samtidig tilbyde vores kunder et godt produkt. Lykkeposerne købes via Too Good To Gos app, og kan derefter afhentes i din lokale Lidl-butik, hvor du blot viser din kvittering ved kassen.

Du kan hente Too Good To Gos app i App Store eller Google Play

[1] Miljøstyrelsen, 2015

TGTG
TGTG
TGTG
picture

I denne flyer finder du to lækre opskrifter samt information om, hvordan du kan mindske dit madspild.

Læs mere her

DM i overskudsretter med Too Good To Go

I forbindelse med Danmarks første officielle madspildsdag arrangerede vi i samarbejde med Too Good To Go `DM i overskudsretter´ med det formål at inspirere danskerne til at mindske madspild.

Vinderen blev kåret til et finaleevent på den internationale madspildsdag den 29. september 2020 i Hahnemanns Køkken på Østerbro i København. Her præsenterede fire udvalgte finalister deres bud på Danmarks bedste overskudsret. Vinderen blev 30-årige Freja Poulsen, som serverede en `supersalat´ med flere kreative ingredienser som skrællen fra græskar og syltet løg. Præmien var en middag for fire personer kreeret af Christian Wellendorf, et års forbrug af Too Good To Go lykkeposer og et gavekort på 5.000 kr. til Lidl.

Konkurrencen blev kickstartet på Facebook og Instagram af dommerpanelet bestående af kok og kogebogsforfatter Louisa Lorang, kogebogsforfatter og tidligere deltager i den store bagedyst, Jasmin Gabay, og holdkaptajnen på det danske kokkelandshold, Christian Wellendorf, som hver især gav deres bud på en favorit-overskudsret. Herefter blev alle kreative hverdagskokke opfordret til at dele deres overskudslivret i form af en video, et billede af retten eller en skreven opskrift. Det eneste krav til retten, var at den skulle bestå af rester eller overskudsvarer. Flere end 150 danskere deltog i den første `DM i overskudsretter´, hvor opskrifter lige fra pastaretter til salater, grød og desserter blev tilmeldt konkurrencen.

picture

I Lidl ønsker vi i samarbejde med Too Good To Go at sætte madspild højt på danskernes dagsorden. En undersøgelse foretaget af Epinion for Too Good To Go (2019) viser at 88% af de adspurgte gerne vil gøre mere for at reducere deres madspild og 46% efterspørger information om, hvordan de skal gøre det. Derfor har vi i Lidl en ambition om at sætte endnu mere fokus på madspild og inspirere de danske forbrugere til at komme madspild til livs.

”Madspild er et vigtigt fokusområde for os i Lidl, og vi vil være med til at inspirere kunderne til at bruge rester og overskudsprodukter i deres daglige madlavning. Det har været superspændende i dag at se, hvordan de fire deltagere lavede kreative bud på overskudsretter i konkurrencen. Jeg er helt sikker på, at supersalaten og de tre andre bud på overskudsretter vil inspirere og motivere mange hverdagskokke i hele Danmark”, siger Anders Frydendahl, Chief Operating Officer i Lidl.

I galleriet herunder kan du se billeder fra Finaleeventet