Lasse fra København N vinder gavekort på 100.000 kr. gennem Lidl Plus

20.09.2018 10:00:00 | Danmark

Lasse fra København N med gavekortet på 100.000 kr. fra Lidl.

Lasse fra København N med gavekortet på 100.000 kr. fra Lidl.

Lasse fra København N er vinderen af et gavekort på 100.000 kr. til hans udvalgte Lidl-butik. Konkurrencen er kulminationen på to succesfulde måneder, hvor over 150.000 allerede har downloadet Lidls nye kundeklub-app, Lidl Plus. Lidl lover nye spændende overraskelser og tiltag til den populære app i fremtiden.

Lidl fejrede udgivelsen af deres nye kundeklub-app, Lidl Plus, med lodtrækningen af et gavekort på 100.000 kr. Lasse fra København N blev den heldige vinder af konkurrencen, som alle Lidl Plus brugere automatisk har deltaget i, siden appen blev nationalt lanceret for ca. to måneder siden.

Det var en glad vinder, som modtog beskeden om, at han havde vundet den store præmie i konkurrencen:

”Det er løgn?! Mener du det? Det er jo bare helt vildt. Ekstremt! Jeg er bare super glad. Tror jeg er lidt målløs,” lød det fra Lasse.

Overrækkelsen af gavekortet foran Lidl-butikken på Nørrebrogade markerer afslutningen på to spændende måneder for holdet bag Lidl Plus. To måneder hvor den nye app har opnået over 150.000 medlemmer og ligger i toppen på både Play Store og App Stores hitlister for henholdsvis ”Shopping” og ”Indkøb”.

”Vi har haft nogle fantastiske første måneder for Lidl Plus, som fuldt ud, og mere til, har levet op til de forventninger vi havde forud for lanceringen. Responsen har været overvejende positiv, og vi kan se, at vores kunder er glade for appen, og at de benytter sig af tilbuddene. Det er derfor med stor glæde, at jeg i dag kunne overrække gavekortet til Lasse,” siger Thomas Thybo.

Lidl Plus-holdet har dog ikke tænkt sig at hvile på laurbærrene:

”Vi bliver ved med at udvikle Lidl Plus, så vi kan tilbyde den bedst mulige oplevelse for vores kunder. Fx har vi lanceret et nyt tiltag, hvor vi kører ekstra gode tilbud på udvalgte varer, der følger et særligt tema. Det har fx været tilbud på to lækre rib-eye steaks og en flaske vin om fredagen. Og så fokuserer vi selvfølgelig fortsat på at tilbyde de bedste tilbud på de bedste varer,” siger Thomas Thybo til slut.

Om Lidl Plus

Lidl Plus er Lidls nye gratis kundeklub-app, som tilbyder brugeren forskellige fordele i den nærmeste Lidl-butik: Særlige tilbud, rabatkuponer og muligheden for at vinde værdien af sit seneste indkøb gennem digitale skrabelodder (ved køb på max. 500 kr.) Funktionerne i appen udvides løbende og indeholder ligeledes ugens tilbudsavis, find den nærmeste butik, indkøbshistorik med mere.

Appen er gratis og tilgængelig for alle med en smartphone via App Store og på Play Store. Der medfølger en velkomstrabat på 30 kr. for alle nye brugere.

Presse kontakt

Presseafdeling
Presse@lidl.dk
76350010

Del

Læs mere