Lidl fejrede halloween ved at donere blod

01.11.2018 11:00:00 | Danmark

Adm. direktør fra Lidl, Dirk Fust, er i gang med at få taget en blodprøve i Blodbussen. Dagen igennem donerede Lidl-medarbejderne blod i den gode sags tjeneste, mens andre tilmeldte sig, så de kan bidrage i fremtiden

Adm. direktør fra Lidl, Dirk Fust, er i gang med at få taget en blodprøve i Blodbussen. Dagen igennem donerede Lidl-medarbejderne blod i den gode sags tjeneste, mens andre tilmeldte sig, så de kan bidrage i fremtiden

Blodbussen var velbesøgt, da Lidls medarbejdere på hovedkvarteret i Kolding donerede blod i anledningen af halloween. Uhyggelig udklædning og pynt dannede rammen om en dag, hvor Lidls medarbejdere donerede blod, mens fællesskabet og den gode gerning var i centrum. Donationerne kommer en masse mennesker til gode, lyder det fra folkene bag Blodbussen fra Sygehus Lillebælt.

Blodbussen var velbesøgt, da frivillige medarbejdere fra Lidls hovedkvarter i Kolding donerede blod i anledningen af halloween.

”Du vil mærke et lille prik”, sagde Michael Berthelsen fra Blodbussen, før han førte nålen ned til armen på Lidls administrerende direktør, Dirk Fust, og blodprøven kunne begynde. Dirk Fust var blot én af mange medarbejdere fra Lidls hovedkontor, som i anledning af højtiden halloween valgte at donere eller registrere sig som donor i den gode sags tjeneste.

”Selvom højtiden jo traditionelt byder på gru, rædsel og uhygge, har vi i Lidl valgt at vende det på hovedet og gøre en god gerning sammen som virksomhed i stedet. Det er en del af vores CSR-strategi i Lidl, at vi skal tage et samfundsansvar og bidrage til at mindske nogle af de problemstillinger, vi har i Danmark– så hvad kan være mere passende end at få flere bloddonorer og donere blod på selve dagen for halloween?”, siger CSR-ansvarlig fra Lidl, Lærke Skaksen. Hun fortsætter:

”Selvom det er en forholdsvis simpel og ufarlig procedure, kræver det alligevel lidt mod at få tappet blod, så det er fedt at se, at så mange alligevel har valgt at donere. Det er jeg meget stolt over på virksomhedens vegne”, fortæller Lærke Skaksen, inden hun selv sætter sig i stolen i Blodbussen.

Hver donation gør en forskel

Blodbussen er hospitalernes mobile blodtapningsenhed, som gør det muligt at donere blod, uden at skulle en tur på hospitalet. I anledningen af halloween tog Blodbussen fra Sygehus Lillebælt plads foran Lidls hovedkvarter i Kolding, så personalet kunne tilmelde sig som donorer og blive tappet, hvis de allerede var forhåndsgodkendt.

Særligt de nye donorer er vigtige. Afdelingsbioanalytiker ved Donortapningen Sygehus Lillebælt, Dorte Esmark, forklarer:

”Det er nødvendigt med nye bloddonorer, for hvert år skal vi bruge godt 20.000 nye donorer til blot at erstatte dem, som må stoppe pga. alder, medicinforbrug eller andet– så hvert eneste bidrag gør en forskel. For hver donation af blod kan vi hjælpe op til tre personer i det danske sygehusvæsen. Det er derfor rigtigt godt at se, at en virksomhed som Lidl står sammen om at bidrage til sagen. Det vil komme en masse mennesker til gode”, siger hun.

Er du sund og rask og mellem 17 og 60 år gammel, kan du blive bloddonor og være med til at gøre en forskel og redde liv.

Læs mere om bloddonation og hvordan du kan blive donor på: bloddonor.dk

Presse kontakt

Presseafdeling
Presse@lidl.dk
76350010

Del

Læs mere