Undersøgelse: Lidls produktkvalitet slår alle andre dagligvarekæders

06.11.2018 11:00:00 | Danmark

Dirk Fust

Administrerende direktør for Lidl, Dirk Fust, er glad og stolt over, at Lidl på få år er gået fra samlet at være nummer fem til at være nummer to på Loyalty Groups BrancheIndex for branchen dagligvarer.

De danske forbrugere har for alvor fået øjnene op for Lidl som en dagligvarekæde, hvor man får den bedste kvalitet til den bedste pris. Det mener man hos Lidl, efter man vinder næsten halvdelen af kategorierne for branchen dagligvarer i Loyalty Groups markedsundersøgelse, BrancheIndex 2018, hvor andre dagligvarebutikker som bl.a. REMA1000, Føtex, Meny, Lokal/Dagli’Brugsen, Bilka, Aldi, Fakta og Netto også deltager.

Siden 2015 har Lidl bevæget sig fra en femteplads til nu at være nummer to på den samlede liste for branchen dagligvarer. I år vandt kæden de tre kategorier ”Produktkvalitet”, ”Værdi for pengene” og ”Tillid” - tre kategorier, som det har en særlig betydning at vinde for kæden, fortæller administrerende direktør for Lidl, Dirk Fust:

”Jeg er meget glad for, at vi i Lidl på få år har bevæget os fra at være nummer fem til at være nummer to på Loyalty Groups BrancheIndex. Vi arbejder hårdt på at tilbyde kunderne den bedste kvalitet til den bedste pris, og som vinder af de tre vigtige kategorier, er det også kundernes oplevelse,” siger han.

Undersøgelsens overordnede kategorier består af en række underspørgsmål, som tilsammen afgør, hvilken kæde der vinder kategorien. Flere af disse underkategorier har Lidl vundet flere år i træk. Herunder spørgsmål som: ”Min dagligvarekæde har produkter af høj kvalitet indenfor produktkategorien Frugt og grønt”, ”Jeg oplever, at kvaliteten på min dagligvarekædes varer stemmer overens med mine forventninger” og ”Min dagligvarekæde har gode tilbud”.*

Lars Jepsen fra Loyalty Group fortæller om årets undersøgelse:

”Det er en virkelig imponerende positiv udvikling, Lidl har gennemgået de seneste år. Specielt overbevisende er det, at de har bidt sig fast som førende i kategorierne ”Produktkvalitet” og ”Værdi for pengene”. Dermed vinder de over de traditionelle supermarkeder. Et område, vi i år har set danskerne værdsætte meget højt, er kvaliteten og udvalget af frisk frugt og grønt, og at Lidl vinder dette spørgsmål for fjerde år i træk, hjælper deres samlede vurdering meget”.

Holdningen til discount har rykket sig

Siden Lidl i 2005 åbnede sine første 13 butikker i Danmark, er der sket en forventnings- og holdningsændring til dagligvarekæden hos forbrugerne. Det vidner Lidls forbedrede placering i BrancheIndexet om, mener Dirk Fust:

”Førhen kunne der være fordomme om Lidl som dagligvarebutik: fx at prisen var altafgørende, og at kvaliteten derfor ikke var i top. Det er vores mission at bryde med denne forestilling. Vi tilbyder mange danske såvel som internationale kvalitetsprodukter til den bedste pris og vil give den bedst mulige indkøbsoplevelse til kunderne. Vi arbejder hele tiden på bedre at forstå forbrugerne og tilpasse vores forretningskoncept og varesortiment til dem. Vi kan nu for alvor se, at danskerne værdsætter denne udvikling”. Dirk Fust indrømmer dog, at der fortsat er områder, der skal arbejdes på:

”Ser man på et område som service i butikkerne, matcher resultatet af BrancheIndexet ikke vores høje ambitioner – så det er et område, vi skal give ekstra opmærksomhed fremover. Vi vil fortsætte mod vores mål: at være danskernes foretrukne dagligvarekæde,” siger han til slut.

* Lidl har tidligere vundet følgende underkategorier:

  • ”Jeg oplever, at kvaliteten på min dagligvarekædes varer stemmer overens med mine forventninger” er vundet i årene 2015, 2016, 2017 og 2018
  • ”Min dagligvarekæde har produkter af høj kvalitet indenfor produktkategorien Frugt og grønt” er vundet i årene 2016, 2017 og 2018
  • ”Min dagligvarekæde har gode tilbud” er vundet i årene 2016, 2017 og 2018
  • ”Min dagligvarekædes varer er aldrig/som regel ikke for gamle” er vundet i årene 2015, 2016, 2017 og 2018

 

Om Loyalty Groups BrancheIndex

Loyalty Group hjælper virksomheder med at øge indtjeningen gennem et øget fokus på kundeloyalitet. Vi har mere end 20 års erfaring med at analysere og udvikle kundeloyalitet i stort set alle typer af brancher.

Loyalty Group gennemfører årligt en række brancheundersøgelser, kaldet BrancheIndex, for at afdække danskernes loyalitet i en given branche. Undersøgelsernes deltagere er udvalgt blandt Loyalty Groups interviewpanel på i alt 160.000 skandinaviske privatpersoner.

Presse kontakt

Presseafdeling
Presse@lidl.dk
76350010

Del

Læs mere