Fra assistent til butikschef: 29-årige Louise fejrer to år i front for Holstebros Lidl

12.09.2019 12:00:00 | Holstebro

De seneste to år har Louise stået i spidsen for Lidl i Holstebro som butikschef. Som bare 29-årig har Louise nemlig ansvaret for butikkens 16 medarbejdere.

De seneste to år har Louise stået i spidsen for Lidl i Holstebro som butikschef. Som bare 29-årig har Louise nemlig ansvaret for butikkens 16 medarbejdere.

Denne sommer kan Lidl i Holstebro fejre kobberbryllup, 12-ethalvt år efter butikken slog dørene op for første gang. I front for forretningen er den kun 29-årige Louise Buhl, som nu har været butikschef i to år.

29-årige Louise er butikschef i Lidl i Holstebro på Herningvej. Det har hun været de sidste to år ud af i alt fem år som butikschef i Lidl-koncernen. Men selvom hun har arbejdet i butik i både folkeskolen og i gymnasietiden, har karrierevejen ikke altid ligget i kortene. Efter gymnasiet vidste Louise nemlig ikke, hvad hun skulle. Et job i sabbatåret som butiksassistent i Lidl i Hasle, Aarhus, skulle dog vise sig at bane vej for en indtil videre ni år lang karriere i Lidl.

”I mit sabbatår fik jeg et fuldtidsjob som butiksassistent, som efter seks måneder førte til, at jeg blev souschef. Gradvist fik jeg mere ansvar, og jeg tog en række ledelseskurser i Lidl og fandt ud af, at jeg trives rigtig godt med ansvar og brænder for at arbejde med ledelse og se medarbejdere udvikle sig,” siger Louise Buhl.

Siden det første job i Lidl i 2010 har Louise Buhl taget hele rejsen i Lidl fra butiksassistent over souschef til butikschef.

Medarbejdermotivation og et godt forhold til kunderne

De seneste to år har Louise stået i spidsen for Lidl i Holstebro som butikschef. Som bare 29-årig har Louise nemlig ansvaret for butikkens 16 medarbejdere.

”Det er helt afgørende for mig, at mine medarbejdere er glade for at gå på arbejde, og jeg ser det som min allervigtigste opgave at motivere dem. Jeg gør meget ud af at lytte til dem og deres behov, så jeg kan udvikle dem i forhold til, hvor de er, og hvad de brænder for,” siger Louise Buhl.

Det er to år siden, Lidl i Holstebro gennemgik en stor renovering, hvor butikken blev udvidet med 500 m2, blandt andet en 160 m2 stor bagerafdeling. Louise var med til at få de mange nye kvadratmeter til at fungere i det daglige. Gennem sine to år som butikschef i butikken i Holstebro er Louise også kommet tæt på både medarbejdere og kunder.

”Vi har mange stamkunder i butikken, som jeg efterhånden kender temmelig godt. Det er guld værd, når de kommer med ris, ros og ønsker til bestemte varegrupper. For eksempel fik vi enormt meget efterspørgsel på mandelmælk, som så kom tilbage i sortiment,” forklarer Louise Buhl.

Inden hun kom til Lidl i Holstebro i sommeren 2017, var Louise butiksassistent og senere souschef i Lidl i Hasle. Herefter rykkede hun til en anden Aarhus-butik, nemlig Lidl i Viby, hvor hun også var souschef. Indsatsen her gjorde, at hun blev tilbudt at blive butikschef i Lidl i Hasle, hvor hun startede sin karriere fire år tidligere, og i 2016 rykkede hun til Grenaa – også som butikschef – inden hun altså i sommeren 2017 blev leder af Lidl i Holstebro.

For yderligere information, kontakt:
Morten Vestberg, Kommunikationschef i Lidl på +45 5215 9259 eller morten.vestberg@lidl.dk

Presse kontakt

Presseafdeling
Presse@lidl.dk
76350010

Del

Læs mere