Januar-kuren lever i bedste velgående: Grøntsagssalget boomer i januar

16.01.2019 12:00:00 | Kolding

Lidl er Official Fresh Food Partner for både Dansk Håndbold Forbund og for selve VM-turneringen. Lidls kunder og landsholdets spillere deler mere end dagligvarekædens logo. Januar-kuren med frugt og grønt ser nemlig ud til at bestå i bedste velgående

Lidl er Official Fresh Food Partner for både Dansk Håndbold Forbund og for selve VM-turneringen. Lidls kunder og landsholdets spillere deler mere end dagligvarekædens logo. Januar-kuren med frugt og grønt ser nemlig ud til at bestå i bedste velgående

Salget af frugt og grønt er steget markant i januar. Alene salget af avocadoer er femdoblet i forhold til december. Det viser nye tal fra dagligvarekæden Lidl. Men det er ikke kun hos Lidl-kunderne, at grøntsagerne er brændstof i januar – også de danske håndboldherrer har fået mere frugt og grønt i kosten end tidligere.

Januar-kuren ser ud til at bestå i bedste velgående hos kunderne i Lidl – i 2019 består den nemlig i høj grad af frugt og grønt. Det indikerer helt nye tal fra dagligvarekæden, der viser et rekordhøjt salg af frugt og grønt.

Tredobling i salget af populære grøntsager

Salget af avocado alene er femdoblet, blomkål næsten det samme, mens gulerødder, hvidkål og broccoli er mere end tredoblet i de første dage af januar 2019 i forhold til starten af december.

”Selvfølgelig skifter indkøbsvanerne fra december til januar, men at grøntsagssalget allerede efter få dage i januar er så lovende, overrasker os alligevel lidt. Men vi er parate, og vi sørger selvfølgelig for at imødekomme efterspørgslen”, siger Chief Operations Officer i Lidl, Marcus Gustafsson.

For hele 2018 kan Lidl melde om et rekordhøjt salg af både frugt og grønt. Salget understøtter ifølge Marcus Gustafsson det øgede fokus på vegetarisk kost og klimabevidsthed blandt danskerne.

Herrelandsholdets grøntsagsfavoritter hitter

Også salget af økologisk rødbede og grønkål er steget hos Lidl i januar. Men det er ikke kun hos Lidl-kunderne, de to grøntsager er favoritter. Rødbede og grønkål er også i højsædet hos de danske håndboldherrer, som netop er gået i aktion til det 26. verdensmesterskab i håndbold med Lidl som Official Fresh Food Partner. Det fortæller landsholdets kropsterapeut, manuvision-behandler Kristoffer Glavind:

”Både rødbede og grønkål har rigtig mange gode egenskaber, og derfor får håndboldherrerne i år en rødbedebaseret juice på kampdagen og en grøn juice med grønkål dagen efter en kamp”.

Kristoffer Glavind fortæller desuden også, at grøntsagerne generelt er blevet en langt mere integreret del af sportsudøvernes kost end tidligere:

”Det er en myte, at sportsudøveres kost skal være proppet med pasta for at give energi. Der er så meget at hente i både energi og vitaminer fra grøntsager, og derfor er andelen af grøntsager i spillernes kost også skudt gevaldigt i vejret de senere år”, siger Kristoffer Glavind.

Håndboldjuice i ”The Lidl Garden”

Også de danske håndboldfans i Jyske Bank Boxen i Herning kan få smagsprøver på friskpresset juice i Lidls stand i fanzonen, ”The Lidl Garden”.

”Vi glæder os helt vildt til at hilse på en masse feststemte håndboldfans i ”The Lidl Garden” og give dem lidt grønt brændstof at heppe videre på, som forhåbentlig kan være med til at give håndboldherrerne endnu mere god energi”, siger Marcus Gustafsson.

I ”The Lidl Garden” kan tilskuere slappe af under turneringen, når de ikke ser kamp, få smagsprøver på friskpresset juice og nødder og deltage i aktiviteter og konkurrencer om bl.a. signerede spillertrøjer og gavekort til Lidls butikker i Danmark.

Lidl er Official Fresh Food Partner for Dansk Håndbold Forbund og for selve VM-turneringen, som afholdes på dansk og tysk grund.

Læs mere om VM-turneringen på den officielle hjemmeside: www.handball19.com

Presse kontakt

Presseafdeling
Presse@lidl.dk
76350010

Del

Læs mere