Lidl deler kvalitetsprodukter ud til stjernekokke

15.02.2019 12:00:00 | Aarhus

Lidl deler kvalitetsprodukter ud til stjernekokke

Lidl deler kvalitetsprodukter ud til stjernekokke

Mandag d. 18. februar bliver der holdt Michelin Star Revelation Viewing Event på Aarhus Rådhus for ca. 400 mennesker i forbindelse med fejringen af den nordiske Michelin Guide 2019 i Musikhuset. Lidl er inviteret til eventen på Rådhuset som samarbejdspartner. ”Michelin er det største inden for kokkeverdenen, og det er et kæmpe skulderklap, at FOOD-Aarhus har inviteret os med til fejringen på Aarhus Rådhus”, siger CCO i Lidl, Mikko Forsström.

Michelin Star Revelation Viewing Event foregår på Aarhus Rådhus, og temaet for eventen er blandt andet gastronomiens betydning for fødevareproduktionen og danskernes madvaner. Danskerne er nemlig i stor stil begyndt selv at kreere gourmetretter hjemme i køkkenerne og kræver i stigende grad kvalitet på tallerkenerne. En tendens, som dagligvarekæden Lidl i høj grad kan genkende og også har afspejlet i vareudvalget på hylderne i kædens butikker.

Lidls fokus på kvalitet og samarbejde med gourmetkokken Wassim er ikke gået uset hen, og det er en af hovedårsagerne til, at kæden er repræsenteret ved fejringen af Michelin Star Revelation Viewing Event, fortæller Anna Lund, som er direktør for organisationen FOOD-Aarhus, der står for at arrangere Michelin Star Revelation Viewing Event.

”Vi fejrer det ypperste indenfor gastronomien til eventen her. Det bliver ikke større, end når der uddeles Michelin-stjerner! Lidl har med deres store fokus på kvalitet virkelig overrasket os. De har vist, at de deler vores vision om at få kvalitet og god gastronomi ud til den almene dansker, og derfor hører de til her ved fejringen på Århus Rådhus”, siger Anna Lund.

Hos Lidl er man begejstrede for at deltage ved årets Michelin Star Revelation Viewing Event:

”Vi er stolte af, at Lidls arbejde bliver bemærket af folk både i og uden for branchen. Vores vision er, at vi vil redefinere dansk discount. Det giver os en særlig tilgang til hele indkøbsoplevelsen for kunderne med vores gennemgående fokus på kvalitet. Invitationen til Michelin Star Revelation Viewing Event er et kæmpe skulderklap til alle i virksomheden, og vi glæder os meget til at deltage i festlighederne”, siger CCO i Lidl, Mikko Forsström. Han fortsætter:

”I Lidl udvider vi hele tiden grænserne for, hvad ”discount” er og kan være. En udvikling, der sker, fordi vi følger og tilpasser os de tendenser, vi ser i samfundet. Den gode kvalitet er en del af vores DNA, og vi oplever, at kunderne i stigende grad ønsker at kunne lægge kvalitetsprodukter, og også gerne gourmetprodukter, i indkøbskurven”.

Kvalitet over hele linjen

Netop kvaliteten er udgangspunktet for Lidls stand til Michelin Star Revelation Viewing Event. Mikko Forsström forklarer:

Vi vil gerne præsentere gæsterne for nogle af de mange kvalitetsprodukter, vi tilbyder kunderne i vores butikker. Det er fx smagsprøver fra vores nye gourmetserie ’WH’ fra udvalgte danske producenter, der er udviklet i samarbejde med gourmetkokken Wassim, røgede ørreder fra Norlaxs havbrug ved Musholm, ryge- og flødeost fra Barrit Mejeri og Gundestrup Mejeri, kyllinge- og rejesalat fra Bornholmer Slagteren og unikke mayonnaiser fra Mayoriet på Samsø, samt eksempler på de mere end 30 testvindere, vi har i vores sortiment”.

Jakob Buchbjerg er, sammen med sin kollega, Henrik Anesen, grundlægger og ejer af Mayoriet. Han er glad for den rejse, det lille firma fra Samsø har været på, siden Mayoriet blev en del af Lidls gourmetserie ’WH’:

”Vi er perfektionister i alt hvad vi gør, og derfor er samarbejdet med Wassim og Lidl ideelt for os, da de forstår vores tankegang og passion og kræver det bedste, hver gang”, siger han og tilføjer med et smil:

”Og så er det da bestemt ikke hver dag, at ens produkter gives ud som smagsprøver til de bedste kokke i Norden. Det synes vi er helt fantastisk”.

Lidl vil være en del af Michelin Star Revelation Viewing Event med en stand, hvor gæsterne kan møde dagligvarekædens dygtige indkøbere og smage på udvalgte kvalitetsprodukter fra Lidl. Gæsterne vil blandt andet kunne få smagsprøver på kædens ASC-certificerede danske røgede ørreder fra Norlaxs havbrug ved Musholm, økologisk sødmælks rygeost fra Gundestrup Mejeri, italiensk parmaskinke, irske Hereford rib eye-steaks, nogle af Lidls testvindere og også smage på nogle af Lids vine samt deres prisvindende champagne.

18. februar 2019 - Michelin Guide Nordic Countries 2019

  • Michelin lancerer mandag 18. februar 2019 den nordiske Michelin Guide 2019. Den officielle uddeling finder sted i Musikhuset, Aarhus, mens en stor fest, der afholdes af Food Organisation of Denmark, afholdes på Aarhus Rådhus, hvor hele branchen bliver fejret.
  • Michelin Guide Nordic Countries 2019 hedder den guide, der bliver offentliggjort d. 18. februar, og den dækker følgende 5 lande: Danmark, Finland, Norge, Sverige og Island.
  • Musikhuset vil huse ca. 400 gæster fra disse lande. Gæsterne er de involverede topkokke ogMichelin-restauranter i Guiden, som typisk får 2 billetter pr. restaurant. Herudover vil gæsterne være madjournalister og madanmeldere fra de 5 lande.
  • Aarhus skriver i 2019 historie, når byen som første ikke-hovedstad, i den nordiske guide, er vært ved den nordiske Michelin-uddeling.

Om Lidl

  • 117 butikker
  • Ca. 2.100 produkter i fast sortiment
  • 30+ produkter, der har vundet bedst-i-test eller god-i-test priser
  • 15 procent økologiske varer*
  • 25 procent varer har ansvarlige mærker (fx Økologi, MSC, ASC, Svanemærket, Fairtrade, Fairtrade kakaoprogram, UTZ, Rainforest Alliance, Astma-Allergi Danmark, Laktosefri, Glutenfri, Nøglehulsmærket)*
  • I 2018 vandt Lidl kategorierne ”Produktkvalitet”, ”Værdi for pengene” og ”Tillid” i Loyalty Groups markedsundersøgelse, BrancheIndex 2018, for dagligvarer
  • I 2018 vandt Lidl i Skive Landbrug & Fødevarers ”Mejeripris” indenfor discount
  • I 2017 vandt Lidl i Thisted Landbrug & Fødevarers ”Frugt- og grøntpris” indenfor discount
  • I 2016 vandt Lidl i Thisted Landbrug & Fødevarers ”Mejeripris” indenfor discount
  • I 2015 vandt Lidl på Bondovej i Odense Landbrug & Fødevarers ”Frugt- og grøntpris” indenfor discount
  • Alle Lidls butikker får leveret frisk frugt og grønt alle ugens syv dage
  • I Lidl finder man et stort udvalg af danske varer, og kæden har et tæt samarbejde med mange danske avlere
  • Alle Lidls butikker byder på et stort udvalg af årstidens sæsonaktuelle frugt og grønt
  • Lidl gennemfører omfattende kvalitetskontrol fra mark til butik og har 100 % kontrol over forsyningskæden
  • I Lidls butikker finder man specielle egnsprodukter inden for mejeri – både danske og europæiske specialiteter
  • I Lidls butikker er der fokus på madspild, hvilket betyder, at udvalgt frugt og grønt bliver nedsat med 30 % før lukketid, ligesom mejeriprodukter bliver nedsat med 30 % to, fire eller seks dage (alt efter produkt), inden de udløber. Derudover sælges frugt og grønt til styk- eller kilopris.

*Lidl Profilbrochure 2018. Kan læses på www.lidl.dk

Presse kontakt

Presseafdeling
Presse@lidl.dk
76350010

Del

Læs mere