Lidl introducerer nye, genbrugelige Green Bags

Fra mandag d. 29 juli, tilbyder Lidl som den første discountkæde i Danmark sine kunder et genbrugeligt alternativ til frugt- og grøntposerne af plastik. De nye såkaldte ”Green Bags” kan genbruges mange gange og kommer til at koste 5 DKK for to net. Det nye produkt er seneste led i Lidls omfattende plastikstrategi for at nedbringe mængden af overflødig plastik, og Lidl donerer 20 øre af salgsprisen til deres strategiske samarbejdspartner Plastic Change.

25.07.2019 06:00:00 | Danmark

Lidls nye Green bags bliver solgt i sæt af to stk. som vil koste 5 DKK, hvoraf 20 øre går direkte til Plastic Change.

Lidls nye Green bags bliver solgt i sæt af to stk. som vil koste 5 DKK, hvoraf 20 øre går direkte til Plastic Change.

De små klare poser af tynd engangsplastik er det typiske valg, når de danske forbrugere skal bære deres nyindkøbte frugt og grønt hjem fra butikkerne. Poserne af plastik bliver dog sjældent genbrugt og ender ofte blot i skraldespanden hjemme ved forbrugerne.


Lidl tilbyder nu, som den første discountkæde i Danmark, sine kunder et mere genbrugeligt alternativ til frugt- og grøntplastposerne, da der i alle Lidls 119 butikker fra mandag d. 29 juli introduceres et nyt, genbrugeligt alternativ i form af deres nye Green Bags. De nye Green Bags er allerede efter blot fem ganges brug et mere bæredygtigt alternativ til frugt- og grøntposerne af tyndt plastik.


CCO i Lidl Danmark, Mikko Forsström fortæller: ”I Lidl ønsker vi at tage et medansvar og nedbringe mængden af overflødig plastik. Med vores Green Bags introducerer vi fra mandag d. 29 juli et slidstærkt frugt- og grøntnet af nylon som alternativ til frugt- og grøntposerne af tynd plastik. Nettene kan lukkes i toppen, kan vaskes i vaskemaskinen ved 30 grader og er beregnet til at blive genbrugt mange gange. To Green Bags vil koste 5 DKK, hvoraf 20 øre går direkte til vores strategiske samarbejdspartner Plastic Change, som vil bruge pengene til videreføre deres arbejde med at sætte fokus på plastikproblematikken”.


Henrik Beha Pedersen, bestyrelsesformand og stifter af Plastic Change, tilføjer:
"Lidls Green Bags er en smart og simpel løsning på, hvordan vi kan reducere brugen af engangsposer, når vi handler frugt og grønt. Vi håber, at forbrugerne vil tage godt imod Lidls nye frugt- og grøntnet og være med til at reducere engangsplastik. Lidls donation går særligt til vores arbejde med formidling og til at lave undervisnings- og visuelle oplysningskampagner, som blandt andet er målrettet børn og unge”.

20 % færre frugt- og grøntplastposer

Med det nye alternativ til frugt- og grøntplastposerne tilføjer Lidl endnu et led til kædens portefølje af initiativer og nye produkter i kædens omfattende plastikstrategi. Hos Lidl regner man med, at introduktionen af de genbrugeligt Green Bags vil medføre et fald i forbruget af den nuværende frugt- og grøntpose lavet af engangsplastik:
”De nye net introduceres som et supplement til vores sortiment af bæreposer og repræsenterer et mere genbrugeligt valg end de traditionelle frugt- og grøntposer af tynd plastik, da de kan genbruges igen og igen. Vi forventer, at de nye net vil reducere forbruget af engangs frugt- og grøntposer af tynd plastik med op til 20 %”, fortæller Mikko Forsström. Han tilføjer:
”Indførelsen af de nye Green Bags er et af flere initiativer i vores plastikstrategi, som har til formål at nedbringe mængden af overflødig plastik. Som en del af vores plastikstrategi har vi allerede udfaset engangsindkøbsplastikposer fra alle vores butikker, annonceret udfasningen af flere engangsprodukter af plastik fra 2019, skåret ned på emballagen på flere produkter og fjernet alle plastiksugerør i løssalg fra varesortimentet”, afslutter Mikko Forsström.

Lidl Danmarks plaststrategi
Lidl har sat følgende mål for sine butikker i Danmark:
•    I 2025 skal forbruget af plastikemballage skæres ned med 20 %. (Sammenlignet med 2017 og på egne mærker i fast sortiment).
•    I 2025 skal 100 % af plastemballagen bestå af materiale, som i udgangspunktet er genanvendeligt og genbrugeligt. Hvor dette ikke er muligt, skal den benyttes som energikilde. (Gælder egne mærker i fast sortiment. Genanvendelse: Emballagen skal kunne fastholdes og genbruges i materialestrømmen som led i en cirkulær livscyklus).
•    I 2022 skal alle nuværende frugt og grønt-poser erstattes af mere miljørigtige alternativer.
•    Lidl Danmark deltager i Dansk Erhvervs rådgivningscenter for plastikreduktion.
Fuldførte og igangværende projekter:
•    Stop af salg af alle plastiksugerør i løssalg fra varesortimentet: Sugerør af plastik findes derfor ikke som løssalg i varesortimentet.
•    Lidl har i 2018 indført bæreposer af papir som alternativ til engangsplastikposer, som er udfaset fra butikkerne i Danmark (Plastikposerne erstattedes af indkøbsposer af genanvendte materialer: FSC-certificeret papir og Fairtrade-bomuld).
•    Udfasning af drikkebægre, tallerkner, bestik og vatpinde af engangsplast fra begyndelsen af 2019 (artiklerne erstattes af nye produkter af komposterbare og genanvendelige materialer).
•    Lidl arbejder løbende på at skære ned for mængden af emballage på egne mærker. Dette gælder også dobbelt indpakning. Med mindre emballage optager varen mindre plads i lastbilerne under transport til butikkerne, som derved skal køre færre gange for at levere samme mængde varer. Derved udledes mindre CO2 ved transport. Lidl har haft succes med at skære ned på emballagen på følgende produkter:
o    Kaffekapsler
o    Nødder

 Gennem tests med mindre emballage på Lidls nøddeprodukter, har Lidl reduceret emballagens størrelse og derved plastforbruget med ca. 20 %.
o    Formil flydende vaskemiddel
Lidl har reduceret emballagens størrelse og derved plastforbruget med 25 %, hvilket svarer til en besparelse på 13,5 tons plastik pr. år.

Om Lidl:
•    29. september 2005 åbnede Lidl de første 13 danske butikker og har i dag 119 dagligvarebutikker og flere end 2.700 medarbejdere i Danmark
•    Lidl er repræsenteret i 30 lande rundt om i verden og driver i øjeblikket omkring 10.800 butikker og mere end 150 distributionscentre i 29 lande verden over.
•    Du kan læse Lidls nyeste profilbrochure her.

Om Schwarz-koncernens REset plaststrategi
Lidl Danmark er en del af REset plastik – Schwarz-koncernens plastikstrategi. Denne holistiske tilgang dækker over fem indsatsområder: fra undvige og design til genbruge og fjernelse til innovation og uddannelse. Dermed reducerer vi brugen af plastik og lukker loopet. Lær mere her: www.reset-plastic.com

Om Plastic Change
Plastic Change er en dansk miljøorganisation, der arbejder internationalt. Vi skaber opmærksomhed om konsekvenserne af den voksende forurening med plastik i havene og miljøet i det hele taget. Vi arbejder med dokumentation, formidling og løsninger, der skal sætte fokus på plastikforurening over for befolkningen, industrien og politikerne.

 

Presse kontakt

Presseafdeling
Presse@lidl.dk
76350010

Kategorier


Del

Andre medier
Læs mere