#Lidloverrasker vinder guld til Advertising Effectiveness Awards 2019

#LidlOverrasker-kampagnen vinder guld i den prestigefyldt Advertising Effectiveness Award kåring i København. Awardshowet hædrer Danmarks mest effektive markedsføringskampagner.

27.11.2019 12:00:00 | København

#LidlOverrasker-kampagnen vinder guld i den prestigefyldt Advertising Effectiveness Award ©Joshua Tree Photography

Lidl overrasker. Dét var opskriften på den kampagne, dagligvarekæden lancerede tilbage i 2018. Man ville trække danske kunder ind i butikken og vise at lave priser og høj produktkvalitet hænger uløseligt sammen i Lidl. Kampagnen skabte interesse hos nye kunder og gav ekstra travlhed ved kasserne. Kampagnen og LidlOverrasker-universet har siden udviklet sig med fokus på nye leverandører og nye produkter. Nu får kampagnen en stor anerkendelse i form af en guldstatuette til Advertising Effectiveness Award, som brancheorganisationen Kreativitet & Kommunikation står bag.

Vi er simpelthen så glade for at vinde guld til Danmarks mest effektive markedsføringskampagne. Det viser netop, at vi med LidlOverrasker-kampagnens glimt i øjet har været både kreative og effektive. Som en del af kampagnen har vi ladet danskerne besøge et par af vores leverandører og set hvor produkter kommer fra – før de lander i butikken. At vi både har øget det generelle salg af vores mange danske, friske, økologiske og gourmetprodukter, samtidigt med at vi kan se på imagemålinger at danskernes syn på Lidl nu er mere positiv, er fantastisk. Vi har den bedste kvalitet til den bedste pris” siger Robert Stekovic, indkøbsdirektør i Lidl.

Juryen udtalte bl.a. følgende til prisoverrækkelsen: ”Kan man overraskes, når det kommer til tyskerne?… Og kan man overraskes, når det kommer til discountsupermarkeder? Ja, hvis alle fordomme udfordres og tilbagevises, som det er lykkedes rigtig flot for Lidl, kan man ikke andet! [ … ] Med en bredt anvendt kanalstrategi med både TV, PR og SoMe i ryggen, blev indsatsen fulgt op af pop-up shops fyldt med gourmetvarer kurateret af Wassim Hallal – en helt ny produktlinje, designet til det kræsne, danske marked. En virkelig flot, velgennemført kampagne, der trækkes hele vejen gennem butikkens kommunikation, så genkendelighed er sikret.

Lidls marketingafdeling og samarbejdspartnerne fra TBWA\Copenhagen og Wavemaker Denmark har sammen udviklet kampagnen. Og det gode samarbejde glæder Robert Stekovic: ”Der skal lyder en stor tak til hele marketingteamet for den store indsats, alle har lagt i kampagnen, og selvfølgelig også til TBWA\Copenhagen og Wavemaker Denmark for et rigtig fint samarbejde”.

  • Se mere om #LidlOverrasker-kampagnen her
  • Læs mere om WH-produktserien, og se de udvalgte produkter og opskrifter her

Presse kontakt

Presseafdeling
presse@lidl.dk
76350010

Del

Læs mere