Forbrugerrådet Tænk: Lidl er billigst på økovarer igen i år

Lidl er billigst på økologiske kolonialvarer. Det konkluderer et nyt pristjek fra Forbrugerrådet Tænk, som har tjekket 15 økologiske varer i 12 forskellige danske dagligvarebutikker. Dermed forsvarer Lidl sin førsteplads.

22.06.2020 10:00:00 | Kolding

Forbrugerrådet Tænk har netop udgivet juni-nummeret af deres magasin med et dugfriskt pristjek af økologiske kolonialvarer. Det nye pristjek manifesterer Lidls førsteplads, når det kommer til de billigste, økologiske kolonialvarer.

Forbrugerrådet Tænk har netop udgivet deres årlige pristjek på økovarer i danske dagligvarebutikker. Den uafhængige forbrugerorganisation udgiver månedligt et magasin, der indeholder tests af en lang række produkter og forskellige artikler om forbrug i bred forstand. Magasinet sætter videnskabelig evidens og ekspertviden i højsædet, og er med deres kritiske analyser og tests forbrugerens forkæmper for god kvalitet og ansvarlige produkter.

Pristjekket blev gennemført af Forbrugerrådet Tænks testpanel, der købte 15 økologiske kolonialvarer i 12 forskellige dagligvarebutikker. Selvom det var tæt løb, blev det Lidl, der tog pladsen på den øverste skammel. I Lidl var det samlede beløb for de 15 varer 217,32 kr., mens det blev en delt andenplads til Netto og Bilka med et samlet køb på 217,70 kr.

I Lidl er man naturligvis svært tilfreds med resultatet af pristjekket:

”Det er en vigtig sejr! Vi har et stort fokus på økologiske varer, samtidig med at vi altid går efter at kunne tilbyde varerne til den bedste pris. Det er et kæmpe skulderklap at få det sort på hvidt, at vi ikke bare gør det godt, men bedst,” siger Rasmus Pape, CCO/indkøbsdirektør i Lidl Danmark.

Lidl vandt det tilsvarende pristjek sidste år, hvor Forbrugerrådet Tænk undersøgte de samme 15 kolonialvarer, som blandt andet inkluderer kaffe, ketchup, marmelade, rørsukker og tomater fra dåse. I 2019 vandt Lidl også Forbrugerrådet Tænks økopristjek af frugt og grønt.

Boom i salget af økovarer

De økologiske varer i Lidl er så populære, at salget af dem steg med 20 procent i første del af 2020 sammenlignet med samme periode sidste år.

Over de seneste år har Lidl øget antallet af økovarer med omkring 60 procent, og nu har kæden mere end 300 økologiske varer i sortimentet.

”Vi er stærke på økologi, og det afspejler sig i vores kunders handlevaner. Vi sælger mange økologiske varer, men vi regner med at sælge endnu flere. Vi har fokus på at udvide sortimentet med flere økologiske varer i mejeri, brød, drikkevarer og kolonial, for det er tydeligt, at det er, hvad forbrugerne efterspørger,” siger Rasmus Pape.

For yderligere information, kontakt:

Morten Vestberg, kommunikationschef i Lidl, morten.vestberg@lidl.dk eller tlf. +45 76 35 01 68

Presse kontakt

Presseafdeling
presse@lidl.dk
76350010

Del

Læs mere