Lidl åbner endnu en butik i valby: Nu oppe på fem butikker i bydelen

Når Lidl torsdag d. 27. februar slår dørene op til den nye butik i Centerparken 34, er det butik nummer fem i Valby for dagligvarekæden. Butikken er nummer 126 i Danmark, og bliver den største Lidl-butik i Valby med blandt andet 146 parkeringspladser. Allerede onsdag d. 26. februar inviteres naboer indenfor til vinsmagning med én af Danmarks bedste sommelier, Rasmus Amdi Larsen.

18.02.2020 12:00:00 | Valby

Sådan så det ud, da Lidl i november åbnede butikken på Grønttorvet i Valby. Nu er turen kommet til Centerparken.

”Valby elsker Lidl – og vi elsker Valby!” Ordene kommer fra den nye butikschef, Jonathan Esser, fra Lidl-butikken i Centerparken 34 i Valby. Torsdag d. 27. februar bliver den officielle åbningsdag, hvor Jonathan  sammen med Regional Director i Lidl Region øst, Niclas Kjellman, klipper den røde snor, og byder kunder velkommen i den største Lidl-butik i Valby. Butikken er nummer i 126 Danmark.

Jonathan har stor butikserfaring som tidligere souschef i Lidl på Vesterbrogade og i Høje Gladsaxe. Det er første gang, han står i spidsen for åbningen af en Lidl-butik, hvilket han glæder sig meget til.  

”Vi åbner en flot, stor butik her i Centerparken. Jeg er meget stolt over at være en del af Lidl, og vi er klar til at byde kunderne velkommen i butikken. Åbningsugen byder blandt andet på mange aktiviteter for hele familien. Vi tyvstarter onsdag d. 26. februar, hvor vi har inviteret områdets naboer til vinsmagning med én af Danmarks bedste sommelier, Rasmus Amdi Larsen”, siger en glad Jonathan Esser.

Jonathan kommer med en god portion erfaring både fra butik og erhvervslivet. Sammenhold, trivsel og arbejdsglæde er ifølge Jonathan vigtige elementer i dagligdagen.  

”Butikken har som alle andre Lidl-butikker fokus på at tilbyde kunderne produkter af høj kvalitet til de bedste priser. Vi har et stort udvalg af økologiske og danske produkter, og vi får dagligt leveret friskt frugt og grønt. Vores butik rummer alt det en moderne dagligvarebutik skal indeholde – og så overrasker vi altid med nye spændende produkter eksempelvis indenfor non-food”, slutter Jonathan.

 

Naboaften d. 26. februar
Åbningsdagen af butikken i Centerparken, der har et salgsareal på knap 1200 m2, er torsdag d. 27. februar kl. 8.00, hvor der vil være balloner til de små og goodiebags med nogle af Lidls mange kvalitetsprodukter til de 100 første, morgenfriske kunder i butikken. Lidl byder også på kaffe og morgenbrød til alle fremmødte kunder.

Lidl har dog inviteret naboer til naboaften onsdag d. 26.februar, hvor der mellem kl. 17.00-18.00 vil være alt fra vinsmagning til lækre smagsprøver, blandt andet fra Lidls samarbejde med gourmetkokken Wassim.

Butikken i Centerparken i Valby byder på hele 146 parkeringspladser til de mange handlende.

”Vi har stadig meget ambitiøse ekspansionsplaner i København. Vi oplever en stor interesse for vores butikker i Valby, og den nye Lidl-butik i Centerparken er blot en i rækken af nye butikker i 2020. Den nye butik står flot med rigtig gode parkeringsforhold, så vores kunder nemt kan komme til og fra butikken, hvis de er i bil.”, siger Chief Property Management Officer i Lidl, Mads T. Nielsen.

Vil du gerne selv gå på opdagelse i den nye Lidl-butik på Centerparken 34, 2500 Valby, så er der åbent mandag-søndag kl. 8-22.

For yderligere information, kontakt:
Morten Vestberg, kommunikationschef i Lidl, morten.vestberg@lidl.dk eller tlf. +45 76 35 01 68

Presse kontakt

Presseafdeling
Presse@lidl.dk
76350010

Del

Læs mere