Pernille og Medy er årets elever i Lidl

Pernille Holmkvist Kristensen fra Aalborg og Medy Montoya Poulsen fra Vordingborg er begge kåret som ’Årets elev’ i Lidl. Pernille for Jylland & Fyn og Medy for Sjælland. Det sker efter, de begge har gennemført Lidls toårige elevuddannelse til topkarakter.

24.06.2020 12:00:00 | Kolding

Pernille Holmkvist Kristensen og Medy Montoya Poulsen er kåret til årets elev i Lidl i henholdsvis Region Vest og Region Øst.

Høj faglighed og loyalitet overfor  kolleger er nogle af de kerneværdier, som HR-chef Sine Dolberg særligt kigger efter, når ’Årets elev’ skal udvælges blandt mange talentfulde kandidater.

”Gennem elevuddannelsen giver vi vores elever forudsætningerne for i fremtiden at lykkes som kernemedarbejdere og -ledere i vores butikker. En stor del af vores elever bliver allerede kort tid efter endt uddannelse forfremmet til salgsledere og/eller i gang med deres næste uddannelsesforløb, nemlig Souschefstrainee.,” siger Sine Dolberg, HR-chef i Lidl og tilføjer:

”Vi er en arbejdsplads i vækst, og med elevuddannelsen sikrer vi os en stærk intern talent pool, som er med til at skabe fremtidens Lidl Danmark,” slutter hun.

Elevuddannelsen i Lidl giver mange karrieremæssige muligheder.”. Under uddannelsen tilbringer eleverne en kortere periode på hovedkontoret i Kolding samt får muligheden for at komme i praktik i et andet Lidl-land. Udover titlen som ’Årets elev’ modtog Pernille Holmkvist Kristensen og Medy Montoya Poulsen en check på 5.000 kroner hver.

Smittende humør og masser af ansvar hos årets elever

Pernille Holmkvist Kristensen fra Aalborg udmærkede sig allerede fra uddannelsens start ved at lægge et ekstremt højt fagligt niveau for dagen. Det til trods formåede hun at nå en stejl læringskurve samtidig med, at hun havde overskud til at hjælpe sine medstuderende. Det fortæller uddannelseschef i Lidl Vest, Thomas Mogensen. Pernille Holmkvist Kristensen er desuden lige blevet udnævnt som konstitueret souschef pr. 1. august i Lidls butik i Skalborg i Aalborg.

Medy Montoya Poulsen, som netop er blevet salgsleder i Lidl i Vordingborg, gjorde sig bemærket ved sit fantastiske humør, der smitter positivt på alle omkring hende. Det gælder også størstedelen af Vordingborg-butikkens stamkunder, som altid kommer hen til Medy og får en snak og et stort smil med på vejen. Samtidig har Medy gjort sig særligt bemærket ved at klare sig gennem en uddannelse på dansk kun kort tid efter at være kommet til Danmark fra Philippinerne. Det fortæller Kristoffer Nilsen, uddannelseschef i region Øst.

16 elever har de sidste to år dygtiggjort sig og gennemført Lidls elevuddannelse. Eleverne er særligt udvalgt blandt mange ansøgere, og i fredags fik de deres eksamensbevis overrakt af deres uddannelseschefer.

Kort om ’Årets elev’ i Lidl:

Når ’Årets elev’ i Lidl skal findes, bliver der bl.a. lagt vægt på, at eleven har været en god rollemodel i butikken og på skoleopholdene gennem hele uddannelsesforløbet. Elevens loyalitet overfor Lidl og de øvrige elever spiller samtidig en væsentlig rolle.

Kort om Lidls elevuddannelse:

  • Lidl har uddannet elever siden 2011.
  • Lidl starter rekruttering af næste hold elever i december.
  • Uddannelsen varer to år, og eleverne får løn under uddannelsen.
  • En Lidl-elev tjener cirka 1.000 kroner mere om måneden før skat, end overenskomsten tilsiger.
  • Lidl giver sine elever mulighed for et praktikophold i en anden europæisk Lidl-butik. De seneste år har det været i Irland og Nordirland.

Du kan læse mere om elevuddannelsen og søge om optagelse på: karriere.lidl.dk/elev

 

For yderligere information kontakt:

Morten Vestberg, kommunikationschef i Lidl, morten.vestberg@lidl.dk eller tlf. 76 35 01 68

Presse kontakt

Presseafdeling
presse@lidl.dk
76350010

Del

Læs mere