Ulrik wilbek klippede snoren: Lidl-butik nummer 125 er åben

Den nye Lidl-butik på Hamlen 2A, var Lidls første nyåbning i 2020. De nysgerrige kunder blev fra morgenstunden budt på balloner til de små, smagsprøver på kaffe, bake off og yoghurt med økologisk mysli. Dagen før havde butikschef Heidi Abrahamsen afholdt en velbesøgt naboaften med vinsmagning, hvor over 900 naboer kiggede forbi.

30.01.2020 12:00:00 | Viborg

”Nu er det meningen, at vi skal klippe snoren, så I kan komme ind og handle. Så det vil vi gøre nu”, sagde Borgmester Ulrik Wilbek (V), inden han sammen med butikschef i den nye Lidl-butik, Heidi Abrahamsen, klippede den røde snor til Lidl-butik nr. 125.

Borgmester Ulrik Wilbek og butikschef i Lidl, Heidi Abrahamsen, havde det helt store smil på, da den røde snor til Lidl-butik nr. 125 i morges blev klippet til den nye butik i Viborg. Den nye, flotte butik ligger på Hamlen 2A, 8800 Viborg.

I sin velkomsttale gav regionsdirektør i Lidls region vest, Carsten Lambrecht, blandt andet en særlig stor tak både Lidls personale og entreprenørerne, der har bygget den flotte butik samt Viborg Kommune. Kunderne vil ifølge Carsten Lambrecht kunne forvente et bredt sortiment af varer, fx indenfor frugt og grønt og en bake-off-afdeling, som hele dagen igennem får butikken til at dufte af friskbagt brød.

Viborgs borgmester, Ulrik Wilbek, var den anden taleholder om morgenen. Han bød i sin velkomsttale velkommen til den nye Lidl-butik .

”Først og fremmest hjerteligt tillykke med den nye butik, nummer to her i Viborg. Og også hjerteligt tillykke med jubilæet med 125 Lidl-butikker i Danmark og tillykke til kunder og borgere, der nu får endnu en mulighed for at handle i lokalområdet”, sagde Ulrik Wilbek blandt andet i sin tale.

Ny butikschef glæder sig over modtagelsen

Den nye butikschef, Heidi Abrahamsen, havde dagen forinden haft en forrygende naboaften med  smagsprøver og gode snakke: ”Jeg havde slet ikke forventet at se så mange naboer til vores naboaften i går. Tiden fløj afsted – men det gør den jo i godt selskab. Vi fik hilst på mange af naboerne i området, og jeg kan se, at flere også har valgt at slå vejen forbi til vores nyåbning i dag, hvor vi officielt har indviet vores nye butik”.

Kunderne i den nye Lidl-butik kan ifølge Heidi se frem til masser af gode åbningstilbud: ”Vi kan ikke sige det nok gange. Vi har et stort produktudvalg, små priser og dermed endnu mere til kunderne. Der kommer løbende nye kvalitetsprodukter i butikken, og vi vil gøre alt for at skabe en god indkøbsoplevelse for kunderne, hvor mine medarbejdere er glade og smilende samt yder god service”, siger Heidi Abrahamsen.

Heidi fortæller også, at kunderne kan se frem til en butik med friskhed og kvalitet i højsædet: ”Jeg kunne fremhæve mange gode ting i butikken. Vi får dagligt leveret friskt frugt og grønt til butikken. Samtidig har vi en særdeles god bake-off-afdeling, som flere gange om dagen bager friskbagt bake-off og andet bagværk”, fortæller butikschefen.

Den flotte modtagelse af butikken fra borgerne i Viborg glæder også Chief Operating Officer for Lidl, Marcus Gustafsson:

I Lidl har vi branchens bedste medarbejdere, og vi hjælper hinanden med et smil, når det går stærkt. Det er vores nye butik i Viborg endnu et eksempel på. Kunderne kan forvente et stort udvalg af friskt frugt og grønt, og så får de selvfølgelig den bedste kvalitet til den bedste pris”, slutter Marcus Gustafsson.


Vil du gerne selv gå på opdagelse i den nye Lidl-butik i Viborg, Hamlen 2A, så er der åbent mandag-søndag kl. 8-22.

For yderligere information, kontakt:

Morten Vestberg, Corporate Communications Manager i Lidl, morten.vestberg@lidl.dk eller tlf. +45 76 35 01 68

Presse kontakt

Presseafdeling
presse@lidl.dk
76350010

Del

Læs mere