Lidl Danmark er partner i Bælgfrugtspartnerskabet

De officielle kostråd

Bælgfrugterne er fremtidens vigtige og klimavenlige proteinkilde. Derfor arbejder vi for, at bælgfrugter fylder mere på danskernes tallerken. Vi ved nemlig, at hvis vi skal have bælgfrugterne ind under huden, så skal det gøres så almindeligt som muligt at tage det plantebaserede valg.

Missionen med Bælgfrugtspartnerskabet er at øge danskernes indtag af bælgfrugter, så det lever op til de anbefalede 100 g i De officielle kostråd. I dag spiser danskere i gennemsnit 2-3 g bælgfrugter om dagen, mens det også udgør en forsvindende lille del af produktionen på de danske marker.

Derfor er Lidl Danmark forandringsparat partner, der sætter mål, laver indsatser og vidensdeler. Det betyder helt konkret, at vi forpligter os på disse ting:

  • At sætte gradvist stigende mål for at øge salg og produktion af bælgfrugter
  • At monitorere salg og produktion af bælgfrugter
  • At øge danskernes kendskab til bælgfrugter og deres positive egenskaber for sundhed og klima
  • At afdække, hvor der er behov for indsatser for at øge salg og produktion af bælgfrugter
  • At søge midler til at igangsætte de nødvendige indsatser for at øge både forbrug og produktion
  • At samarbejde om indsatser samt videns- og erfaringsdele

Bælgfrugtpartnerskabet er skabt i troen på, at hvis aktører på tværs af værdikæden går sammen i et forpligtende partnerskab, så kan man sammen skabe en større bevægelse, der fører til handling. Vi er medlemmer af styregruppen sammen med Plantebaseret Videnscenter, ISS Danmark, DAVA Foods og Aarhus Kommune, og så er det Tænketanken Frej, der har sekretariatsfunktionen. Ønsker du at vide mere, kan du besøge Bælgfrugtpartnerskabets hjemmeside.

 

"Én af årsagerne til, at vi ikke bare sådan lige udskifter kød med bælgfrugter fra den ene dag til den anden, handler i høj grad om, hvordan vi taler om og markedsfører bælgfrugterne. Vi skal derfor udvikle et fælles sprog, som inspirerer og skaber begejstring omkring, hvad disse fødevarer kan give os – og inspiration til anvendelse i købssituationen så forbrugerne begynder at kaste dem i kurven” 

Katrine Ejlerskov fra Plantebaseret Videnscenter - styregruppemedlem i Bælgefrugtspartnerskabet

På vej mod i morgen