Danmarks Biavlerforening

DBF

I vores indsats for bierne og andre insekter, har vi siden 2020 indgået et samarbejde med Danmarks Biavlerforening, der fungerer som vores sparringspartner på området. Med deres ekspertviden og erfaring, sikrer vi os den fornødne ekspertise, som det kræver at kunne hjælpe bestøvende insekter på de områder, hvor det giver mening. Fx hjælper Danmarks Biavlerforening os med at forstå, hvad der giver mest værdi for bier og andre insekter, hvilket skaber en større troværdighed og gennemsigtighed i vores indsats for vores uundværlige bestøvende insekter i Danmark.

Danmarks Biavlerforening er en videns- og interesseorganisation for biavlere i Danmark, der blev stiftet i 1866. Udover at forbedre biernes og biavlernes vilkår i Danmark, arbejder foreningen aktivt på at sikre, at afgrøderne i dansk landbrug og frugtavl samt naturens blomstrende planter bliver tilstrækkeligt bestøvet. Ydermere arbejder foreningen aktivt på at sprede viden om biernes univers gennem rådgivning, kurser, oplæg m.m. Du kan læse meget mere om foreningens arbejde, indsatsområder og gode råd på Biavl.dk. 

Foto: Rune H. Sørensen (Sekretariatsleder, Danmarks Biavlerforening) og Lise Hansted (konsulent, Danmarks Biavlerforening) 

På vej mod i morgen