Godt fra start i ny 2030-ambition om halvering af madspild: Lidl-kunder slår rekord i kampen mod madspild

I 2030 skal Lidls madspild være reduceret med 50 %. Med 50.000 solgte poser med overskudsmad og datovarer er dagligvarekæden kommet godt fra start mod den nye, ambitiøse målsætning.

24.01.2020 12:00:00 | Danmark

Mette Lykke, CEO for Too Good To Go, og Marcus Gustafsson, Chief Operating Officer for Lidl, ses her i Lidl-butikken på Nordre Fasanvej 27 på Frederiksberg, hvor kunderne i butikken, og i resten af landet, kan købe ”lykkeposer” med overskudsmad.

Kunder i Lidl har for alvor taget madspildsdagsordenen til sig. Efter en testperiode er ordningen blevet landsdækkende, og der er nu hentet flere end 50.000 såkaldte lykkeposer med overskudsmad i Lidl. Det er, ifølge Too Good To Go – der har udviklet en app, hvor man kan købe overskudsmad fra bagerier, supermarkeder og restauranter – ny rekord, at man har haft så meget succes i selve opstartsfasen. Samtidig sætter Lidl nu, som en af de første dagligvarekæder, en konkret målsætning på sine madspildsambitioner. Ambitionen er i overensstemmelse med FN’s verdensmål nr. 12.  

”I Lidl har vi i mange år bekæmpet madspild, og vi øger nu vores ambition, så vi i 2030 skal have nedbragt vores madspild med 50 %. At smide så lidt mad ud som muligt giver både mening for miljøet og vores forretning. Detailhandlen står for mere end en femtedel af vores madspild i Danmark, og derfor har vi et kæmpe ansvar,” siger Lærke Skaksen, Head of CSR i Lidl. 

I Lidl har man iværksat en lang række initiativer på området. De omfatter bl.a. udvælgelsen af de enkelte varer, mængden der købes ind, kvaliteten af varerne og naturligvis friskheden af dem. 

Too Good To Go: ”Salget af lykkeposer i Lidl er eksploderet de seneste måneder” 
Det nok mest synlige og mærkbare resultat for Lidls kunder må være samarbejdet med Too Good To Go. Samarbejdet startede i foråret sidste år og kørte som en test i 21 butikker indtil november. I testperioden blev der solgt mere end 15.000 lykkeposer med overskudsmad, sidenhen har det samlede antal lykkeposer nu rundet 50.000.

I november 2019 blev samarbejdet udvidet til samtlige Lidl-butikker, som i dag tæller 124. Samarbejdet er det største af sin slags indenfor discount.

"Vi har virkelig kunnet mærke, at samtlige 124 Lidl-butikker nu tager del i kampen mod madspild. Salget er eksploderet de sidste måneder! Faktisk så meget, at det en ny rekord. Lidls medarbejdere har ydet en helt fantastisk indsats drevet af et beundringsværdigt engagement. Godt gået af Lidl og tillykke til planeten med, at der findes så mange ildsjæle, der er opsatte på at komme madspildet til livs," siger Heidi Boye, landechef for Too Good To Go i Danmark. 

Lykkeposer næsten udsolgt hver dag siden december
De i alt 50.000 lykkeposer med overskudsmad svarer til 200 tons mad, der er blevet reddet. Siden starten af december er lykkeposerne næsten udsolgt hver dag. 

”I Lidl mener vi, at mad skal spises, ikke smides ud. Derfor er vi stolte af, at det er lykkedes vores 124 butikker at redde over 50.000 lykkeposer med overskudsmad,” siger Marcus Gustafsson, Chief Operating Officer i Lidl. 

Han tilføjer: "Vi fortsætter med at udvikle på vores mange madspildsinitiativer, og derfor er det nu muligt at købe lykkeposer med et mix af kød og køl i alle vores butikker. Vores lykkeposer med frugt og grønt har stort set været udsolgt hver dag, og vi tror på en god modtagelse af den nye type lykkepose også, som er til gavn for alle”.

De gode resultater øger motivationen hos Lidl, der i 2020 forventer at redde mere end 250.000 lykkeposer, svarende til ca. 1.000 tons mad.  

Fakta: Lidls 2030-målsætning for madspild: Reducere den totale mængde i kg med 50 % pr. m2 butiksreal ift. 2017-tal. Læs mere i CSR-rapporten side 77. Lidl CSR-Rapport

For yderligere information, kontakt:
Morten Vestberg, Kommunikationschef i Lidl: morten.vestberg@lidl.dk eller tlf. +45 76 35 01 68
 

Presse kontakt

Presseafdeling
presse@lidl.dk
76350010

Del

Læs mere