Lidl planter 2.000 træer i nyt skovområde, inden de flytter til Aarhus

Inden Lidl flytter ind i sit nye hovedkontor på Godsbanen, planter virksomheden 2.000 træer i nyt skovområde i Aarhus N og bidrager dermed positivt til Aarhus Kommunes målsætning om at være CO2-neutral i 2030. Skovrejsningen sker i samarbejde med Landsorganisationen Plant et Træ.

04.06.2020 11:00:00 | Kolding

Jens Døssing, Landsformand i Plant et Træ, Mads T. Nielsen, CPMO i Lidl, Lærke Skaksen, Head of CSR i Lidl, Dirk Fust, CEO i Lidl Danmark og Bünyamin Simsek, Rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, er samlet for at prøve kræfter med spaden og p

Senere på året begynder byggeriet af dagligvarekæden Lidls nye hovedkontor på Godsbanen i Aarhus. For hver ny butik virksomheden åbner, planter de i samarbejde med Plant et Træ 100 træer.

Rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune Bünyamin Simsek bifalder, at Lidl har valgt at plante de første 2.000 træer på Aarhus Kommunes arealer. Det bidrager både positivt til kommunens målsætning om at være CO2-neutral i 2030 og skaber et godt rekreativt område omkring Ølsted.

”Lidl bidrager positivt til kommunens målsætninger, allerede inden virksomheden flytter hertil. Det er rettidig omhu, og jeg sætter stor pris på deres engagement,” siger Bünyamin Simsek.

Lidl bakker op om kommunale interesser

Lidl har, som er et vigtigt led i dagligvarekædens overordnede CSR-klimastrategi og målsætning om at være CO2-neutral i 2020, samarbejdet med Plant et Træ siden 2019. Det har bl.a. resulteret i en stor vintereg på Fredens Torv i Aarhus C. Skovområdet ved Ølsted er blot seneste skud på stammen.

”Vi har fart på i Lidl, og vi bygger mange nye butikker. Derfor er det supervigtigt med dette samarbejde om at plante træer for hver ny åbning,” siger Mads T. Nielsen, udviklings- og ejendomsdirektør i Lidl, og fortsætter:

”Vi bygger nyt hovedkontor i Aarhus, så derfor er det naturligt for os at fokusere vores aktiviteter her og gøre noget godt for området og støtte op om kommunens aktiviteter.”

 

Flere børn skal i skoven

Både for Plant et Træ og for Lidl stikker samarbejdets rødder dybere end selve plantningen af træer. Det drejer sig i høj grad også om at give børn muligheden for at komme ud i naturen og lære en masse om de mange forskellige træer, vi har i Danmark.

”Mange flere skal have bedre adgang til skov og natur. Naturen er et fantastisk læringsrum med højt til loftet. Når først man står i den, er det svært ikke at holde af den. Den øjenåbner er vi stolte af at bidrage med, hver gang vi samarbejder om en skovrejsning,” siger landsformand i Plant et Træ, Jens Døssing.

Der er altså mange fordele for alle parter ved dette samarbejder, men vigtigst af alt står det skarpe fokus på at skabe opmærksomhed om træers positive miljøpåvirkning og at give børn og voksne en bedre forståelse af naturen Danmark.

Kontakt

Peter Søgaard, projektleder i Teknik og Miljø, 89 40 40 38

Morten Vestberg, kommunikationschef i Lidl, 76 35 01 68

Jens Døssing, landsformand i Plant et Træ, 31 47 40 02

Fakta

Skovrejsningen har fokus på biodiversitet. Derfor er der plantet en række forskellige træsorter: Benved, stilkeg, fjeldribs, fuglekirsebær, navr, skovfyr, tørst og engriflet hvidtjørn. De forskellige sorter skal udover at gavne biodiversiteten fungere som ammetræer, lætræer og grundvandssikring.

Lidl planter 100 træer for hver ny butik der åbnes. Siden virksomheden begyndte sit samarbejde med Plant et Træ, har Lidl åbnet 10 nye butikker. Plant et Træ og Lidl har valgt at komme de næste 10 butikker i forkøbet og planter derfor 2.000 træer ved Ølsted i det nordlige Aarhus.

Presse kontakt

Presseafdeling
presse@lidl.dk
76350010

Del

Læs mere