Onsdag bliver første klasse sendt online: Lidl klar med madkundskab på Facebook og Instagram

Skolekøkkenerne er lukkede, og det gør madkundskabsundervisningen i denne tid sværere. Lidl har allieret sig med videoudstyr og det danske kokkelandsholds kaptajn og er fra i morgen klar til at sende gratis hjemmeundervisning i madkundskab på Facebook og Instagram.

24.03.2020 12:00:00 | Kolding

Kokkelandsholdets holdkaptajn Christian Wellendorf underviser i den kommende tid i madkundskab på Lidls Facebook og Instagram

Skolerne er lukket og dermed også madkundskabslokalerne. Dagligvarekæden Lidl har derfor allieret sig med kokkelandsholdets holdkaptajn Christian Wellendorf og vil fra i morgen kl. 15 sende gratis madkundskabsundervisning med Lidl på Facebook og Instagram.

”Jeg glæder mig meget til at komme i køkkenet og vise en masse børn, hvordan man kan lave god mad til sig selv og sin familie derhjemme. Jeg håber, jeg kan være med til at lære dem nogle nye, seje skills i køkkenet og vise, at madkundskab godt kan være sjovt og lærerigt – selvom det er derhjemme og fra en skærm”, siger Christian Wellendorf, holdkaptajn på det danske kokkelandshold.

Gourmettoast for hele familien på Facebook

Christian Wellendorf kan allerede nu løfte sløret for, at der udover ’Gourmettoast for hele familien’ også kommer både ’Stegt kylling og godt med grønt’, ’Familiefisk og grove kartofler’ og ’Pasta Perfektion’ på menuen. Han vil også afsløre sine hemmelige tricks til, hvordan du pocherer æg som en mesterkok.

I Lidl er man glad for, at den unge stjernekok er frisk på at træde ud af sine vante rammer og tilbyde hjemmeundervisning til skolebørn.

”Madkundskab er et utroligt vigtigt fag, men i en tid, hvor skolekøkkenerne er lukket ned, håber vi, hjemmeundervisning med en af Danmarks bedste kokke kan være med til at holde dampen oppe – og være et sjovt og lærerigt supplement til skolernes egen fjernundervisning i faget,” siger Dirk Fust, adm. Direktør i Lidl og fortsætter:

”Og hvem ved, måske bliver det om få uger hjemmets yngste kokke, der laver aftensmad til trængende forældre, der i disse dage både passer arbejde og hjemmeskoling”.

Madkundskabsklasserne kommer til at vare mellem 10 og 20 minutter og vil blive sendt første gang onsdag kl. 15:00. Interesserede kan følge med løbende på Lidls Facebook og Instagram, hvor begivenheder vil blive oprettet forud for madkundskabsklasserne. De næste planlagte madkundskabsklasser med Lidl bliver sendt fredag d. 27/3 kl. 10:00, mandag d. 30/3 kl. 10:00 og onsdag d. 1/4 kl. 10:00.

Klasserne vil være tilgængelige online, hvis man ønsker at gøre brug af dem på et andet tidspunkt. Madkundskab i Lidl er primært henvendt mod klassetrinene 4. – 7., men store som små er velkomne til at se med. Første ret på menuen til morgendagens Madkundskab med Lidl bliver ’Gourmettoast for hele familien’.

For yderligere information, kontakt:
Morten Vestberg, Kommunikationschef i Lidl morten.vestberg@lidl.dk eller tlf. +45 76 35 01 68

Presse kontakt

Presseafdeling
presse@lidl.dk
76350010

Læs mere