Stor efterspørgsel: Lidl udvider donation af afstandsmarkeringer til privatskoler

På under en uge har flere end 100 folkeskoler landet over benyttet sig af tilbuddet om gratis afstandsmarkeringer til gulvarealerne, der skal hjælpe børn og voksne med at holde afstand. Efter stor efterspørgsel udvides tilbuddet nu til alle landets frie- og private grundskoler.

30.04.2020 04:00:00 | Kolding

Kolding Realskole er en af de 100 skoler, der siden sidste torsdag har fået et gratis sæt afstandsmarkeringer fra dagligvarekæden Lidl. Foto: Inprint

Det er nu en uge siden dagligvarekæden Lidls initiativ om at give gratis afstandsmarkeringer til de danske folkeskoler gik i luften. Siden da har flere end 100 folkeskoler bestilt et sæt, som skal gøre det lettere for børn og voksne at holde afstand i skolen.

Afstandsmarkeringerne, som de fleste nok har lært at kende under deres indkøb under coronakrisen, har vist sig særdeles populære på landets skoler. Efter at have oplevet stor efterspørgsel fra også privat- og friskoler har Lidl nu besluttet at sætte gang i trykkeriet af endnu flere afstandsmarkeringer, så alle skoler nu kan bestille et gratis sæt af 25 stk. frem til 23. maj.

”Vi har fået mange tilbagemeldinger om, at markeringerne gør en forskel ude på skolerne, og vi har erfaret, at der også er et behov på landets privat- og friskoler. Så nu har vi besluttet os for at udvide initiativet til alle grundskoler i Danmark,” siger kommunikationschef Morten Vestberg.

En af de skoler, der nu kan se frem til afstandsmarkeringer, er Kolding Realskole. Her har man fået lov til at teste markeringerne i førskolen, men fra i dag får de altså markeringer til resten af skolen. Og det er noget konstitueret skoleleder Rikke Pal ser frem til:

”Vi prøver at skabe en hverdag for vores elever, der er så normal som muligt. De her afstandsmarkeringer er lavet til børn og signalerer noget positivt for børnene, som kan være med til at gøre det sjovt at holde afstand i stedet for, at det bliver endnu en ”sur” restriktion.”

Den skolevenlige version af Lidls afstandsmarkeringer er udviklet som et alternativ til de hjemmelavede afstandsmarkeringer af blandt andet kridt og gaffatape, som flere skoler har taget i brug i forbindelse med genåbningen efter påske.

Fakta om afstandsmarkeringerne til landets folkeskoler

  • Alle landets grundskoler kan nu bestille et gratis sæt af 25 stk. afstandsmarkeringer fra Lidl på www.holdafstandiskolen.dk frem til d. 23. maj 2020
  • Afstandsmarkeringerne er produceret af Inprint i Kolding, som også producerer afstandsmarkeringer og plexiglas til alle Lidls 126 butikker i Danmark
  • Afstandsmarkeringer er doneret af Lidl Danmark

For yderligere information, kontakt:

Morten Vestberg, Kommunikationschef i Lidl: morten.vestberg@lidl.dk  eller tlf. 52 15 92 59

 

Presse kontakt

Presseafdeling
presse@lidl.dk
76350010

Læs mere