KAMPEN MOD MADSPILD
I november 2019 indgik vi som den første danske discountkæde et landsdækkende samarbejde med madspildsappen Too Good To Go. Sammen med Too Good To Go har vi i Lidl fokus på at reducere madspild og at gøre det enkelt for vores kunder at gøre det samme. Gennem Too Good To Go-appen har du mulighed for at købe forskellige typer af ”lykkeposer”, som indeholder mad, der er sorteret fra, men er for godt til at smide ud. Du kan købe To Good To Go lykkeposer i alle Lidl butikker, og når du køber en pose, tager du dermed del i kampen mod madspild.
Seneste tal fra 2022 viser at, ca. 814.000 tons mad går til spilde i Danmark hvert år. Heraf står husholdningerne for 30 % af madspildet, og detailhandlen står for 12 %. Det er altså en ret stor del af Danmarks samlede madspild som ligger ved forbrugerne og detailhandlen. Derfor er det vigtigt, at vi arbejder sammen om at mindske madspild, og her er Too Good To Go-lykkeposerne et godt sted at starte.
Takket være vores kunder og indsatsen fra vores butikker har vi siden vi startede i 2019, er mere end 1.000.000 lykkeposer med overskudsmad blevet reddet.
”Lidl har vist en imponerende og ambitiøs indsats mod madspild, og de har været frontløbere som den første dagligvarekæde til at indgå et landsdækkende samarbejde med os. Vi har nu reddet 1 million måltider sammen, hvilket er et stærkt bevis på det gode samarbejde, vi har opbygget – og potentialet er langt fra udtømt. Madspild er et omfattende problem, vi alle kan bidrage til at løse. Ved at tage ansvar og gøre en indsats, som Lidl gør, skaber vi konkrete resultater. Hos Too Good To Go ser vi frem til at fortsætte partnerskabet, så vi sammen kan gøre en endnu større forskel for planeten.” siger landedirektør for Too Good To Go, Ken Vanhoegaerden.
Tiltaget betyder altså, at vi kan reducere madspildet i vores butikker og samtidig tilbyde vores kunder et godt produkt. Lykkeposerne købes via Too Good To Gos app og kan derefter afhentes i din lokale Lidl-butik, hvor du blot viser din kvittering ved kassen.
Du kan hente Too Good To Gos app i App Store eller Google Play
SE – DUFT – SMAG
HVER BID TÆLLER MED TOO GOOD TO GO
Kun 32% skolebørn spiser deres madpakker op, hvilket resulterer store mængder madspild. Derfor lancerede Lidl og Too Good To Go for første gang i 2023 et nyt initiativ under konceptet "Hver Bid Tæller". Initiativet består af tips, tricks og inspiration til at hjælpe danske børnefamilier med at lave mere spændende madpakker med mindre madspild.
"Vi håber, at Hver Bid Tæller vil inspirere familier til at lave madpakker,
som børnene glæder sig til at spise, og som samtidig mindsker madspild.
Gode vaner kan indlæres allerede fra barnsben, og det er initiativet en oplagt mulighed for,"
siger Claus Krogh, Head of Corporate Affair hos Lidl.
Ken Vanhoegaerden, der er landedirektør for Too Good To Go tilføjer:
"Madspild er et problem, som vi alle kan være med til at løse.
Ved at gøre madpakker mere spændende og tilpasse dem børnenes appetit,
kan vi reducere mængden af mad, der ender i skraldespanden.
Hver bid tæller, og vi er glade for at kunne samarbejde med Lidl om dette vigtige initiativ."
Med "Hver Bid Tæller" håber Lidl og Too Good To Go at skabe en bevægelse, hvor hver bid mad bliver nydt og ikke spildt. Initiativet har kørt både i 2023 og 2024, og sigter mod at gøre en mærkbar forskel i danske hjem.
Fødevarestyrelsen kommer med 7 gode råd, til hvordan man kan mindske madspildet i hjemmet:
1. Køb kun den mad, der er behov for
2. Opbevar maden korrekt
3. Tilbered kun den mad, der vil blive spist
4. Gem madrester og brug dem senere – også de små – og brug dem til madpakken, retter i morgen eller som eftermiddagssnack.
5. Vær opmærksom på holdbarhedsmærkningen - ikke alle varer skal i skraldespanden efter udløb.
6. Lav en madplan, der passer til din familie - en madplan giver mulighed for at handle stort ind et par gange om ugen. Du kan lave madplan for et par dage eller en uge ad gangen, som det nu passer med dit liv og ugentlige gøremål. Når du laver planen kan du tjekke, hvad du allerede har i køleskab, fryser og skuffer. Når du kommer til butikken med en indkøbsseddel er der også større sandsynlighed for, at du kan undgå impulskøb.
7. Tøm køleskabet - på internettet kan du finde flere sites med opskrifter, hvor du kan indtaste de varer, du har i køleskabet og få opskrifter med netop de ingredienser. Det kan være en god ide, hvis du har grønsager, der er ved at være slatne eller madvarer tæt på holdbarhedsdatoen.
Du kan læse mere om madspild her.