Wassim Hallal og Lidl lancerer ny gourmetserie

25.10.2018 10:00:00 | Danmark

Wassim Hallal har brugt sine egne opskrifter til den nye produktserie, der vil bestå af 120-150 produkter. De første produkter kan købes i Lidl i uge 44.

Wassim Hallal har brugt sine egne opskrifter til den nye produktserie, der vil bestå af 120-150 produkter. De første produkter kan købes i Lidl i uge 44.

Gourmetkokken Wassim Hallal, der bl.a. er kendt fra Michelin-restauranten Frederikshøj i Aarhus, har indgået samarbejde med Lidl om en produktserie af fødevarer fra små, lokale producenter. De første produkter kan købes i Lidl fra 1. november.

Gourmetkokken Wassim Hallal kaster sig nu ud i et nyt, ambitiøst projekt sammen med Lidl. I fællesskab vil de give danskerne gourmetmad på middagsbordet. Det sker med lanceringen af en helt ny produktserie med alt fra frisk pighvar fanget i Nordsøen til økologisk marcipan fra Mols. Mange af produkterne er økologiske og kommer fra små producenter i Danmark, hvor håndværket og de lokale traditioner er i fokus.

”Vi danskere har så utroligt travlt, at det ofte går ud over vores mad. Jeg vil gøre det nemmere at tilberede et velsmagende og lækkert måltid mad, hvor smagen og kvaliteten er i top”, siger Wassim Hallal.

Hos Lidl er man begejstret for at kunne tilbyde en ny palet af mere eksklusive fødevarer, der hovedsageligt er baseret på Wassims grundopskrifter og primært er produceret lokalt:

Vores mission er at give danskerne den bedste kvalitet til den bedste pris, og vi arbejder konstant ud fra den mission, når vi vælger varer og leverandører på tværs af vores sortiment. Nu lancerer vi produktserien med Wassim, som er næste led i vores strategi og et godt eksempel på, hvor vigtigt kvalitet er for os”, siger indkøbsdirektør for Lidl, Mikko Forsström.

 

Det gode håndværk direkte til Lidls butikker

Wassim Hallal har nøje udvalgt leverandører fra hele Danmark ud fra hans ønske om originale kvalitetsprodukter. Der er tale om lokale bagere, mejerier, og fiskeaktioner, der vil levere produkterne direkte fra deres produktion til Lidls butikker.

”For mig handler kvalitet om det gode håndværk, og med det mener jeg, at leverandøren følger processen tæt fra start til slut og bruger de bedste råvarer. Det giver originale produkter”, forklarer Wassim Hallal.

En af leverandørerne til den nye serie er Mols Organic, der ligger ved Mols Bjerge. Det drives af familien Rømer, der har økologi som deres store passion.

”Wassim tænker anderledes, og vi har fået et helt nyt perspektiv på den måde, vi gør tingene på. Vi har fx udviklet en ny slags brunkage ud fra Wassims opskrift, som ikke ligner den traditionelle. Det har krævet mange smagsprøver og tilpasninger sammen med Wassim for at finde frem til den helt rigtige sammensætning og smag i vores produkter”, forklarer direktør Aksel Rømer.

Maden skal være en højtid igen

”Der er masser af færdigretter og takeaway, der gør hverdagen nem, men vi skal tænke over det, vi spiser. Vi skal nyde smagen, duften, konsistensen. Mad er ikke noget, der bare skal overstås, det skal være en højtid igen”, siger Wassim Hallal.

De første produkter, der lander i Lidls butikker den 1. november, er netop inspireret af den kommende højtid, julen. Det bliver bl.a. muligt at købe økologiske marcipanbrød, vaniljekranse og chokolademandler. I løbet af efteråret vil der blive lanceret endnu flere produkter i serien fra mange forskellige kategorier.

For mere information kontakt: presse@lidl.dk, tlf. 76 35 00 10

Presse kontakt

Presseafdeling
Presse@lidl.dk
76350010

Del

Læs mere