Lidl fordobler lagerkapacitet i Køge: første spadestik er taget

27.05.2019 12:00:00 | Køge

Børn fra Køge og oplandet hjalp til med første spadestik til Lidls udvidelse af deres logistikcenter i Køge.

Børn fra Køge og oplandet hjalp til med første spadestik til Lidls udvidelse af deres logistikcenter i Køge.

Mandag d. 27. maj deltog statsminister Lars Løkke Rasmussen, 2. viceborgmester i Køge, Mette Jorsø og CEO i Lidl, Dirk Fust, da børn fra området tog første spadestik til Lidls nye højlager ved deres logistikcenter i Køge. Udvidelsen fordobler Lidls lagerkapacitet i Køge, og er med til at forebygge de ansatte mod nedslidning gennem nye specialdesignede halvautomatiske arbejdsstationer.

Med ordene fra statsminister Lars Løkke Rasmussen: ”Tak for at jeg må være med her i dag til at tage et første spadestik til et nyt lager her i Køge. Og det er jo ikke bare et lager. Det er også et eksempel på fremtidens arbejdsmiljø. Og derfor er det en fornøjelse at besøge et projekt som det her i dag, hvor en af verdens største dagligvarekæder, Lidl, går forrest. Vi har set medarbejdernes trivsel være i fokus ved at skabe endnu bedre arbejdsmiljø. Jeg er som landets statsminister glad for, at i har valgt Danmark som flagskib i Europa til denne nye teknologi”, klippede 2. viceborgmester i Køge, Mette Jorsø mandag d. 27. maj snoren, mens børn fra lokalområdet tog det første spadestik til udvidelsen af Lidls logistikcenter i Køge. Til eventet deltog udover statsministeren og 2. viceborgmesteren også CEO i Lidl, Dirk Fust, samt lokalpolitikere, erhvervsfolk, samarbejdspartnere, leverandører og dansk presse.

Statsministerens ord om dagligvarekædens nye højlager var nøje planlagt: Højlageret bliver med sine 6.400 m2 i op til 30 meters højde ikke blot en imponerende stor bygning – logistikcenterets medarbejdere skal nemlig arbejde ved specialdesignede, ergonomisk forbedrede arbejdsstationer, når udvidelsen står færdig i juni 2021. Derved er Lidl med til at forebygge nedslidning blandt de ansatte.

Med udvidelsen til det allerede 40.000 m2 store logistikcenter, fordobles kapaciteten, hvilket er essentielt for Lidls planer om at udvide butiksnetværket i Danmark og særligt på Sjælland.

”Det går godt i Lidl Danmark: Vi er i fuld gang med at redefinere dansk discount, og vi vil udvide med 10-15 butikker om året i Danmark. Tilføjelsen af vores nye højlager i Køge er en vigtig del af disse planer og er med til at fremtidssikre vores lagerkapacitet, teknik og ikke mindst skabe bedre arbejdsforhold for vores medarbejdere”, fortæller Dirk Fust.

 

State-of-the-art robotteknologi

Udvidelsen af logistikcenteret i Køge omfatter et halvautomatisk plukkesystem og et fuldt automatiseret pallehøjlager, der er designet og leveret af den hollandske intralogistik virksomhed Vanderlande. Systemet er designet, så førerløse kraner og plukkerobotter uhindret kan cirkulere mellem hinanden fra palle til arbejdsstation. Implementeringen af det såkaldte ”clad-rack”-system er Lidls seneste tiltag for at effektivisere og styrke hele dagligvarekædens logistik- og leveringsnet. Formålet er at sikre, at forbrugerne altid har adgang til blandt andet dagfrisk frugt og grønt, mejerivarer, kød og andre kvalitetsvarer i kædens butikker. Dirk Fust forklarer:

”Med implementering af det nyeste teknologi kan vi vedligeholde vores høje leveringssikkerhed og fortsætte med at levere kvalitetsprodukter til yderst konkurrencedygtige priser til alle vores nuværende og kommende butikker”.

Danmark bliver foregangsland

Med moderniseringen understreger Lidl Danmark rollen som foregangsland for nyskabende, højteknologiske lagerfaciliteter i Lidl-koncernen. Og særligt valget om at specialdesigne nye ergonomiske arbejdsstationer for lagerets medarbejdere, har været i fokus i beslutningsprocessen bag den nye udvidelse. Arbejdsmiljøleder i Lidl, Berit Wolmar, forklarer:

”Det har fra begyndelsen været en prioritet, at forbedre arbejdsforholdene for vores medarbejdere på lageret. Vi har gennem de seneste to år i tæt samarbejde med medarbejderrepræsentanter og samarbejdspartnere udviklet de nye arbejdsstationer, så vi eliminerer næsten alle tunge og manuelle løft i vores medarbejderes arbejdsdag”.

Og netop de nye arbejdsstationer kan have betydning for andre dele af det danske erhvervsliv, hvilket man også har bemærket hos Dansk Erhverv:

”Det er utrolig positivt, når store virksomheder investerer i Danmark. Vi har i Danmark generelt et efterslæb når det gælder investeringer udefra, og derfor er det utrolig positivt at Lidl vælger at investere i Danmark. Der er jo tale om en af verdens største detailhandelskæder, som hele tiden åbner nye butikker. Det er selvfølgelig godt for forbrugerne, men det betyder måske også, at de etablerede kæder skal holde øje med, hvad der sker i Lidl i de her år”, siger markedsdirektør i Dansk Erhverv, Henrik Hyltoft. Han tilføjer:

”Det er positivt at Lidl benytter ny teknologi til hele tiden at udvikle deres arbejdsforhold. Arbejdsstationer med færre løft for lagerarbejdere er fremtiden. Det er stadig en stor opgave at forhindre nedslidning for lagerarbejdere, og Lidls initiativ er virkelig værd at holde øje med”.

Lidl har investeret et trecifret millionbeløb i udvidelsen af logistikcenter, som vil beskæftige ca. 30 ekstra medarbejdere frem til byggeriet står færdigt. Automatiseringen af lageret vil ikke nedbringe antallet af medarbejdere. Tværtimod er en række nuværende lagermedarbejdere netop nu i gang med et opkvalificerings-forløb, så de fremover kan håndtere de nye lagerfaciliteter som lagernavigatører.

 

Info om lagerudvidelse, modernisering og samarbejdspartnere:

  • Lageret udvides med ca. 6.400 m2, hvilket tilføjes til de nuværende ca. 40.000 mSamlet bliver logistikcenteret på ca. 46.400 m2
  • Højlageret bliver en 30 meter høj bygning
  • Med udvidelsen fordobler Lidl kapaciteten for logistikcenteret
  • Højlageret har en kapacitet på knap 19.000 paller
  • Højlageret er en såkaldt ’Clad-Rack’-udbygning hvor paller håndteres via 8 førerløse kraner
  • Logistikcenteret i Køge håndterer alle varer til Lidls butikker på Sjælland og Bornholm
  • Varer leveres på paller og sorteres til levering i de enkelte Lidl-butikker
  • Indeholder 6 ergonomisk optimerede arbejdsstationer til lagermedarbejdere
  • Arbejdsstationerne er unikke og fritager personalet for næsten alle manuelle løft
  • Lagerets køleanlægget gør brug af ”frikøl”, som sparer 27 tons CO2 om året i forhold til almindelige køleanlæg

Presse kontakt

Presseafdeling
Presse@lidl.dk
76350010

Del

Læs mere