Vi oplever en stigende interesse for forbrugere af landbrugsprodukter såsom palmeolie, der er dyrket mere ansvarligt. Denne efterspørgsel ønsker vi at imødekomme.

Palmeolie er en ingrediens, der anvendes i mange forskellige produkter, og de fleste tænker nok ikke over, at der er palmeolie i ca. 50 % af de produkter, der købes i den lokale dagligvarebutik. Derfor er de negative effekter, forbundet med palmeolie, ikke så alment kendt som f.eks. brændstof og plastik.

Palmeolie er en billig og langtidsholdbar ingrediens, der anvendes i alt lige fra pålægschokolade og pizzatopping-ost, til shampoo og skønhedsprodukter. Olien er effektiv, da der kan produceres meget af den på begrænset plads, hvorfor antallet af palmeolieplantager er steget de seneste år.

Udfordringen med palmeolie er, at palmerne vokser i regnskovsområder og derfor har anlægningen af et stigende antal plantager store konsekvenser for regnskoven.
Det medfører, at en stor del af verdens regnskove bliver brændt eller fældet til fordel for palmeolieproduktion. Dette er en trussel for biodiversiteten i områderne, da de naturlige leveforhold for dyr og planter kraftigt forringes, ligesom afskovningen udgør en klimamæssig trussel for miljøet. Der er også en udfordring på det menneskelige plan. I lande, hvor en afgrøde som palmeolie ofte er bøndernes eneste indtægtsgrundlag, er lokalbefolkningen økonomisk afhængige af handlen med råvaren. Derfor er det vigtigt, at hele branchen tager et ansvar for at bruge palmeolie på en ansvarlig måde.

Det gælder også den danske griseproduktion. Så selvom langt størstedelen af kødet, vi sælger i vores butikker, kommer fra danske avlere, så er vi ikke isoleret fra effekten af soja i vores leverandørkæde. Danmark er faktisk verdens 13. største importør af sojabønner, og vi forbruger omkring 1,7 millioner ton fodersoja om året.

De negative effekter forbundet med sojaproduktionen er endnu ikke så bredt kendt og forstået som f.eks. ved plastik eller madspild. Det er ikke desto mindre en global udfordring på næsten samme niveau. Kernen i problemet er, at sojaproduktion bidrager til afskovning, og det ødelægger dyr, insekter og oprindelige folks leveområder.

Det har negative konsekvenser for biodiversitet, CO2-udledninger, vandforsyning og lokale levevilkår. Man regner med, at mellem 10 og 20 % af udledningen af alle drivhusgasser er forbundet med afskovning.

Samtidig stiger forbruget af kød, mejeriprodukter og æg i hele verden pga. velstandsstigninger, og afledt heraf stiger produktionen af soja. Bare siden år 2000 er den fordoblet globalt.

Sidste brik i dilemmaet er, at soja samtidig er en afgrøde, som bidrager signifikant til økonomien i lande som Brasilien, Paraguay og Argentina – og er sojabøndernes eneste indtægtsgrundlag.

Forsyningskæden for soja er kompleks og der er mange forskellige aktører involveret. I alt er over en million kvadratkilometer land globalt inddraget til at dyrke soja, hvilket svarer til et område mere end 23 gange så stort som Danmark.

Soja indgår primært indirekte i vores dagligvarer og forbruget kan være svært at gennemskue som forbruger. Sojaen gennemgår nemlig en lang rejse, før den ender i forbrugernes indkøbsvogne og til sidst på tallerkenen. Sojaen bliver plantet, høstet, solgt og transporteret til Danmark, hvor den primært bliver brugt som foder til bl.a. grise og køer. Herefter bliver kødet transporteret til dagligvarebutikker, hvor det til sidst bliver købt af danske forbrugere landet over. Som forbruger indtager man altså større mængder indirekte soja i sin hverdag.

Vores plan for brugen af soja

Som en førende dagligvarekæde anerkender vi vores ansvar. Vi skal være med til at hjælpe og fremskynde en bæredygtig, sikker og klimavenlig leverance af soja.  Vi er derfor medlem af Etisk Handel Danmarks arbejdsgruppe, der fokuserer på ansvarlig produktion af soja – Dansk Alliance for Ansvarlig Soja.

Vi har opdelt vores sojastrategi i to forskellige faser:

Til at hjælpe os med at overkomme sojaudfordringen har vi startet et samarbejde med RTRS for at fremme og oplyse omkring bæredygtig soja helt fra produktion til forbruger.

Første skridt i samarbejdet var at forstå omfanget af problemet, så vi anvendte RTRS’s sojaberegner for at få overblik over sojaens fodspor.

• Vi regnede ud, at cirka 5.000 ton soja blev brugt indirekte som foder til produktionen af vores friske og frosne varer såsom kylling, grisekød, mejeriprodukter, oksekød og æg.
• Herefter var vi den første dagligvarekæde i Danmark, der købte RTRS-certifikater svarende til vores samlede sojaforbrug.

Vi er dermed en af de største købere af sojacertifikater i Danmark. Konkret bruges disse certifikater til at støtte udvalgte landbrug i Maranhão og Piauí i Brasilien i deres omstilling til en mere bæredygtig sojaproduktion.