"Vi har i mange år samarbejdet med Lidl om at hjælpe nogle af de mennesker i Danmark, der har allermest brug for det. Lidl donerer blandt andet overskudsmad fra deres butikker op til de vigtigste højtider, og det betyder meget for brugerne på vores væresteder og i vores familienetværk, som ofte har svært ved at få pengene til at række. Her kan maden være med til at forsøde højtiderne med lidt ekstra godt på tallerkenen," siger Morten Skov Morgensen, Generalsekretær for Blå Kors Danmark.
Op til højtiderne intensivere vi samarbejdet med Blå Kors. Det gør vi fordi at mange børn, unge og voksne i udsatte livsituationer er føler sig ekstra udsatte i denne tid, og kan have svært ved at finde ressourcerne til traditionerne omkring højtiderne.
Julehjælp
Alle skal have en god jul. Derfor uddeler Blå Kors julehjælp til familier, som er økonomisk trængte. Det drejer sig om familier med børn under 18 år, hvor forældrene er på overførselsindkomst.
Julehjælpen består af et gavekort til Lidl, som kan bidrage til, at modtagerne kan købe julegaver og skabe en hyggelig juleaften for dem og deres børn. Lidl donerede både i 2023 og 2024, et pengeløb til Blå Kors, så julehjælpen kunne nå ud til endnu flere familier.