Lidl i dialog

Her i Lidl vil vi sætte rammerne for den gode dialog med stakeholders, aktører og danskerne. Derfor engagerer vi os i en række begivenheder i 2024 for at fremme den gode samtale om noget af det, der står os nært: Sundheden.

Vi lagde ud med at invitere til konference i april med temaet Skal dagligvarehandlen blande sig i danskernes sundhed?

Næste stop er Madens Folkemøde, hvor vi sponsorerer Sundhedsscenen. Dér håber vi, vi ses.

Læs mere om begivenhederne her

Skal dagligvarehandlen blande sig i danskernes sundhed?

Vi ved godt, at vi skal spise sundere. Mindre kød og mere grønt. Både for vores egen, men også for klimaets skyld. Lidl ønsker at bidrage til danskernes sundhed via indkøbskurven.
Det skal være lettere at lægge sunde varer i kurven og sværere at vælge de usunde. Det har vi blandt andet forsøgt ved at have grønne alternativer til kød, fjerne momsen på frugt og grønt, gøre økologi billigere på udvalgte dage og fjerne usunde produkter fra hylderne.

Men er det for meget, er det for lidt – og skal daglighandlen overhovedet blande sig i danskernes sundhed – eller skal de bare, så at sige, ”passe deres egen butik”?

I de andre nordiske lande handler folkesundhed i høj grad om politisk påvirkning af de muligheder og strukturer, der omgiver borgerne, hvor folkesundhed i Danmark ofte bliver opfattet som et spørgsmål om den enkelte borgers livsstil og personlige valg. Men er tiden moden til, at vi skal se i den politiske værktøjskasse og finde andre greb for at få en bedre folkesundhed i Danmark?

Dette – og mere til – blev debatteret på Lidls konference ‘Lidl i dialog om sundhed’ d. 26. april  på Lidls hovedkontor i Aarhus, med et fremmøde af studerende, samarbejdspartnere, sundhedsaktører og politikere.

Den 31. maj til 1. Juni finder du os på Madens Folkemøde på Lolland. Det er ikke vores første år med tilstedeværelse, men det er vores første år som sponsor for Sundhedsscenen.

Mange danskere er optaget af sundhed. Derfor lancerer Madens Folkemøde en ny scene, Sundhedsscenen, sammen med Lidl, der sætter fokus på forholdet mellem vores mad og sundhed:

”På Madens Folkemøde tager vi fat i de emner, der optager os alle sammen. Derfor er vi glade for at præsentere Sundhedsscenen i samarbejde med Lidl Danmark, hvor gæsterne kan høre om den nyeste forskning om mad og sundhed, få nye perspektiver på hvad sundhed egentlig er og måske blive inspireret til at tage skeen i den anden hånd. Der er plads til de vigtige samtaler og de skæve indslag, hvor der er noget til både hovedet og ganen,” siger Stine Lolk, folkemødedirektør.

Sammen med Lidls leverandører fra En Bid af Danmark-serien finder du os også på Madens Folkemødes madmarked. Du kan se hele programmet her.

Formålet med Madens Folkemøde er at samle 10.000 gæster og politikere, forskere, virksomheder og organisationer fra hele Danmark til samtaler om et bedre madsystem.

Vi ser frem til dialogen.

På Folkemødet samles borgere og beslutningstagere og hundredvis af organisationer til demokratiske debatter om vores fælles samfund.

I Lidl har vi som den første dagligvarekæde i Danmark sat dato på hvornår vi sælger de sidste tobak og nikotinprodukter. I maj 2023 annoncerede vi, at vi frem mod udgangen af 2028 udfaser al tobak og nikotin fra vores butikker i Danmark. Allerede nu fjerner vi 20 % af tobaksprodukterne fra hylderne, ligesom vi har åbnet et tocifret antal nye butikker, som ikke sælger tobak og nikotin. Alle nye Lidl-butikker vil fremadrettet ikke sælge tobak.

På Folkemødet 2024 sætter Lidl fokus på den nye forebyggelsesaftale, som har til formål at nedsætte børn og unges forbrug af alkohol, tobak- og nikotinprodukter.

Men er aftalen allerede dumpet allerede inden implementering? Og hvordan forholder landets kommuner og førende sundhedseksperter sig til forebyggelsesaftalen? 

Trods prisstigninger, tobak gemt under disken og neutrale cigaretpakker er antallet af rygere i Danmark ikke blevet mindre siden 2020 og vi ser årligt over 16.000 dødsfald om året, som kan relateres til rygning.

Lidl i dialog om sundheden - paneldebatter

Tak til alle paneldeltagere for engagement og indsigter. Du kan læse mere om debatterne her:

Panel 1

Skal dagligvarehandlen og andre private aktører blande sig i danskernes sundhed?

Hvordan giver vi danskerne større appetit på sundhed, del 1. Paneldebat: Lidl har blandt andet forsøgt ved at have grønne alternativer til kød, fjerne momsen på frugt og grønt, gøre økologi billigere på udvalgte dage og fjerne usunde produkter fra hylderne. Men er det for meget, er det for lidt – skal daglighandlen og andre private aktører overhovedet blande sig i danskernes sundhed? v/moderator Laura Hoffmann fra tænketanken Frej.

I panelet havde vi

  • Claus Krogh, Lidl Danmark
  • Forbrugerrådet Tænk, Camilla Udsen
  • Kræftens Bekæmpelse, Mette Lolk Hanak
  • Dansk Vegetarisk Forening, Katrine Ejlerskov
  • Diabetesforeningen, Eva Tingkær
  • Bryggeriforeningen, Rasmus Sand
Dialog 1

Skal vi gøre mere politisk for at få en bedre folkesundhed i Danmark?

I de andre nordiske lande handler folkesundhed i høj grad om politisk påvirkning af det samfund, der omgiver borgerne, hvor folkesundhed i Danmark ofte bliver opfattet som et spørgsmål om den enkeltes borgers livsstil. Skal vi gøre mere politisk for at få en bedre folkesundhed i Danmark? v/moderator Laura Hoffmann fra tænketanken Frej

I panelet havde vi

  • Claus Krogh, Lidl Danmark
  • Christian Budde, Rådmand for Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune
  • Tommy Hummelmose, Formand for Sundhedsudvalget, Odense Kommune
  • Thomas Maribo, professor ved Dansk Selskab for Folkesundhed
  • Camilla Fabricius, Folketingsmedlem for S og medlem af Miljø- og Fødevareudvalget

Lidl i dialog om sundheden - oplægsholdere

Tak til alle oplægsholdere for indsigter og engagement. Du kan læse mere om oplæggene her:

På vej mod i morgen